Barcelona – og turen hjem til Danmark
Barcelona står indenfor brevdue-verdenen som den ultimative kapflyvning. I store brevduelande som Belgien, Holland, Frankrig, England og Tyskland har de lange flyvninger opnået en yderst højt og respekteret placering, ligesom populariteten har været meget stigende gennem de seneste 10-15 år. Der arrangeres mange fælles og såkaldte internationale 1 og 2-dages langflyvninger med opgørelser per nationalitet samt internationalt. Af alle disse stationer står Barcelona øverst på ”ønskesedlen” hos de fleste – som den flyvning man allerhelst vil vinde.

Slipstedet ligger lige nordvest for selve byen Barcelona, og laver vi en opmåling hjem til Danmark, så er afstanden op til den Dansk / Tyske grænse på ca. 1.569 km. og den længste afstand er Skagen med ca. 1.890 km. Vi har herunder lavet en lille afstandstabel som gerne skulle give et lille indtryk af de afstande som vi har med at gøre (se ovenfor).

Ser vi nærmere på geografien, så er den selvsagt også noget anderledes end hvad de danske duer hidtil har kunnet stifte bekendtskab med. Vi har lavet fem forskellige tværsnit af jordoverfladen for at give et lille indtryk af højdeforskellene på ruten. Det vil højst sandsynligt være en af de fem skitserede ruter som duerne overflyver – helt afhængigt af vejrforholdene den pågældende dag, lige som det store duetal (2010: 25.878 brevduer) der skal mod Frankrig, Belgien og Holland vil spille en afgørende rolle, idet brevduerne instinktivt følger flokken (som vi tidligere har berettet udførligt om her på adressen).

Bedøm selv hvilken rute som du tror, at duerne vil flyve fra slipstedet i Barcelona og hjem til Danmark – hver får du 5 gode bud / muligheder:

1. IDEAL-LINJE / DIREKTE: BARCELONA - DANMARK

2. JÆVN / MIDDEL VESTENVIND / flyverute øst for den direkte vej

3. HÅRD / STÆRK VESTENVIND / flyverute øst for den direkte vej

4. JÆVN / MIDDEL ØSTENVIND / flyverute vest for den direkte vej

5. HÅRD / STÆRK ØSTENVIND / flyverute vest for den direkte vej

Hvis de danske brevduer følger hovedflokken direkte mod Nord til Frankrig, Belgien og Holland, så vil ovenstående grafik nr. 4 & 5 højst sandsynligt blive gældende. Samtidigt betyder det også en ikke ubetydelig omvej for de danske duer!

Et andet meget interessant forhold, at se nærmere på er ligeledes den realistiske flyvetid (effektive flyvetid) for duerne der skal til Danmark. En meget realistisk og middel gennemsnitlig hastighed for en sådan flyvning ligger vel på omkring 60 km. i timen – svarede til omkring 1.000 meter per minut for de første duer / frontduerne. Kikker vi på Barcelona-flyvningen fra 2010 så var der 13 duer af 25.878 duer som fløj hurtigere end 900 meter per minut (54 km/t) og den hurtigste af disse fløj 955 meter per minut (57 km/t).

Omsætter vi dette til danske forhold – så har vi lavet en hastigheds- & tidstabel som du finder her.

Med en gennemsnitlig hastighed på 60 km. så ville den første due kunne lande i Aabenraa efter 26,5 timers effektiv flyvetid, Aarhus efter 28,7 timer og Hjørring efter 30,8 timer.

Regner vi med en gennemsnitlig hastighed på 50 km. så ville den første due kunne lande i Aabenraa efter 31,8 timers effektiv flyvetid, Aarhus efter 34,4 timer og Hjørring efter 37,0 timer.

Forventer vi f.eks. at det bliver en brandvarm sommerdag i juli med over 30 grader i skyggen, så er en gennemsnitlig hastighed på 40 km. ikke urealistisk. Det ville betyde, at den første due kunne lande i Aabenraa efter 39,7 timers effektiv flyvetid, Aarhus efter 43,1 timer og Hjørring efter 46,3 timer.

Når det så er sagt, hvad ville så være mere passende end at kikke nærmere på hvad vore kære brevduer i grunden kan overkomme – hvor store energidepoter har den enkelte brevdue i grunden. Er vi over eller under grænsen for brevduens maksimale belastnings-evner?.

Se der er vi så heldige, at flere dygtige og anerkendte videnskabsfolk har dokumenteret svaret på disse spørgsmål – og det vil vi se nærmere på i nedenstående afsnit.

Dokumenteret videnskab – Brevduens limit
Vi har gennem de sidste 8 år studeret alt hvad vi har kunnet få fingre i af videnskabeligt dokumenterede rapporter omkring brevduer – og ikke mindst deres anatomi, udholdenhed og belastningsevner, netop dette vil vi her komme med et resume af.

Derfor vil vi her også komme ind på begreber som minimum og maksimum, idet vi så bedst kan formidle grænserne, samt inddrage 100% af det interval som alle dokumenterede resultater bevæger sig indenfor. Ikke alle videnskabsfolk når naturligvis helt frem til det samme resultat, så derfor har vi fundet det mest korrekt at tage hele intervallet for hvad experterne er nået frem til som minimums- og maksimumsgrænser.

Der er aldrig to duer som er helt ens, men grundforudsætningen er naturligvis, at vi tager udgangspunkt i tip top veltrænede og optimalt forberedte brevduer.

Vi står nu på slipstedet og alle duer lukkes ud af kurven. Her er alle videnskabsfolk enige om, at den første energikilde som duerne griber til er kulhydraterne (se den grønne tabel). Alle kulhydraterne slipper op efter minimum ca. 1½ time og maksimum 3 timer – og dette sker som en glidende overgang til duens allerstørste energireserve – nemlig fedtdepoterne.

Fedtdepoterne har vi angivet i den blå tabel. Alle resultater viser, at en brevdue bruger mellem 0,05 og 0,06 gram fedt per flyveminut. Derfor har vi lavet beregningerne ud fra disse to faktorer samt et gennemsnit af disse nemlig 0,055 gram fedt per flyveminut.

Det første store fedtdepot er brystmusklerne – hvor en optimalt trænet & ernæret due har ca. 20% fedt i brystmusklerne svarende til mellem 14 og 22 gram fedt. Vandet i brystmusklerne udgør ikke minde end ca. 70%!. Når dette fedtdepot er opbrugt går duen over til at bruge fedtet fra dens indvolde, bughule samt fedtet placeret lige under huden – dette forbrug sker gennem blodet. Alt i alt kommer vi så op på mellem 24 og 44 gram fedt som er til duens rådighed. Heri indgår sukkerdepotet som omdannes til fedt under flyvningen.

I og med, at vi også kender duens gennemsnitlige fedtforbrug - fedt per flyveminut, så kan vi nu beregne hvor lang tid at duen kan flyve på sine fedtdepoter (se blå tabel). Dette giver en effektiv flyvetid på mellem 6 timer og 40 minutter som minimum og 14 timer og 40 minutter som maksimum.

Laver vi så en total på alt dette – det vil sige kulhydraterne fra den grønne tabel og fedtet fra den blå tabel, så fremkomme totalerne i den orange tabel. Totalen giver en effektiv flyvetid på mellem 8 timer og 10 minutter som minimum og 17 timer og 40 minutter som maksimum.

Herefter er det ikke forsvarligt længere. Når duens depoter er opbrugte og duen fortsat ikke er hjemme, så går den på godt dansk ”sukkerkold”, duen begynder derpå at nedbryde sin egen krop og forbrænde musklerne. Duen bliver totalt udmagret, muskelmassen skrumper helt ind til ingenting, fjerene stritter og duen ligner ”skind og ben”. Duens tilstand er meget kritisk og har akut behov for at få depoterne fyld op igen – og det er naturligvis et stort problem – specielt når duen fortsat ikke er hjemme. Nogle duer kommer aldrig mere ovenpå igen efter sådan en tur. Det er fakta!.

Konklusionen på dette afsnit: Hvis vi sammenholder duens fysiske belastnings-evner med de afstande som er oplyst i det første afsnit, så hænger det bare overhovedet ikke sammen, at afsende duer til Barcelona fra Danmark. Ikke engang den allerbedst forberedte due (17 timer og 40 minutters maksimal flyvetid) kan nå til de korteste afstande i Danmark med en gennemsnitsfart på 1.000 meter per minut (60 km/t). Når alle duens reserver er opbrugte så mangler der fortsat minimum mellem 9 og 17 timers effektiv flyvetid (for Danmarks korteste afstande vel og mærke)!. Konklusionen er derfor helt klar, at vi er ude i dyremishandling.

(Opdateret) Bemærk venligst at vi udelukkende taler om effektiv flyvetid og det vil sige flyvetid uden pauser og uden mulighed for indtagning af flydende drikkelse samt fast føde. I det øjeblik, at duen får en pause af kortere eller længere varighed eller får muligheden for indtagelse af flydende & fast føde, så er betingelserne for resultaterne i dette afsnit omkring videnskabeligt dokumenteret effektiv flyvetid ikke længere gældende/opfyldte.

Barcelona: Hvordan gik det for Polen i 2010
Nu kunne vi jo godt stoppe her, men vi syntes lige, at det kunne være interessant at lave et tilbageblik på Barcelona-flyvningen fra 2010, idet den jo med en gennemsnits hastighed på over 900 meter per minut vel kan betegnes som en middel / gennemsnitlig hård 2-dages flyvning. De findes hurtigere men de findes også langsommere. Så egentligt et godt skoleeksempel at tage udgangspunkt i.

Det som her er interessant, er deltagerne fra Polen – idet Polen´s afstand til Barcelona næsten kan sammenlignes 100% med Danmark. Polen har dog ca. 90 km. kortere for nogle dueslag og ellers op til omkring ca. 1.900 km. for de længste afstande – ligesom i Danmark.

Duerne i Barcelona blev lukket ud den 2. juli 2010 kl. 9.45 i 25 grades varme (i skyggen) og med en svag vind fra syd & sydvest, som op af dagen blev tiltagende til vindstyrke 10. Umiddelbart ganske gode forhold for de Polske duer, som dermed næsten havde vinden i ryggen hele dag 1.

Polen havde afsendt 521 toptrænede og erfarne brevduer. Men hvornår tror du så at de fik den første due hjem?

Døgn 5 !!!

Hallo hallo … der kom 1 due hjem den 7. juli 2010 og det var den første !!!

Der kom ingen (0) duer døgn 6 !!!

Kun 1 due på døgn 7 !!!

Kun 1 due på døgn 8 !!!

Der kom ingen (0) duer døgn 9 og 10 !!!

Der kom 5 duer døgn 11 !!!

Der kom ingen (0) duer døgn 12 !!!

(Opdateret) Går vi ligeledes ind og kikker nærmere på Polens resultater for 2009 og 2008 - så ser vi helt det samme mønster: år 2009 var der 523 afsendte duer og sølle 8 duer kom hjem i løbet af de første 12 døgn - og i år 2008 var der 229 afsendte duer og sølle 9 duer kom hjem i løbet af de første 12 døgn !!!

Se hele resultatet for alle 3 år i en tabel her.

Resume: Der kom henholdsvis 8, 8 & 9 duer hjem til Polen per år i løbet af de første 12 dage efter slippet i Barcelona. Ikke flere kommentarer herfra – det siger alt !!!

Konklusion: Kapflyvning med brevduer fra Barcelona til Danmark har intet med konkurrence kapflyvning at gøre – det er og bliver en overlevelsestur for duerne og det er ren dyremishandling.

Dette her har efter vores mening - intet med brevdueSPORT at gøre.

___________________________________________________________________________

Ovenstående er på mange måder "revolutionerende", da det indeholder informationer som aldrig tidligere har været offentliggjort i noget "brevduemedie".

Men hvad synes du, har du en mening eller en holdning til hele dette tema omkring "BARCELONA", ja - så vil vi naturligvis gerne høre den. DEBATTEN er altid åben - kik ind her (adgangskoden er som altid "DB").

 » 1. BARCELONA: IDEAL-LINJE / DIREKTE (JPG)

 » 2. BARCELONA: JÆVN / MIDDEL HÅRD VESTENVIND (JPG)

 » 3. BARCELONA: HÅRD / STÆRK VESTENVIND (JPG)

 » 4. BARCELONA: JÆVN / MIDDEL ØSTENVIND (JPG)

 » 5. BARCELONA: HÅRD / STÆRK ØSTENVIND (JPG)

 » BARCELONA - POLEN: HJEMKOMST-STATISTIK FOR 3 ÅR (JPG)

 » BARCELONA: HASTIGHEDS- & TIDSTABEL (JPG)

 » ENERGI-TABEL INCL. FLYVETIDER (JPG)

 » OVERSIGTSKORT: BARCELONA - DANMARK (JPG)