INDLEDNING TIL DET TOTALE ENKESYSTEM

Jeg har igennem mange år udelukkende fløjet med enkehanner efter det traditionelle system. Men på opfordring fra flere sider, så besluttede jeg mig for, at give hunnerne en chance. Så jeg startede med fire hunner, som jeg lod opholde sig mellem mine unger. De fik samme udflyvning og samme foder som ungerne. Mine unger var på mørklægningssystemet. Så det skulle hunnerne også – og i dagtimerne opholdt de sig i en voliere. Jeg havde ikke forventet det helt store, men da hunnerne gang på gang var hurtigere end mine enkehanner, så var jeg nød til at ændre min opfattelse. Efter den første sæson, besluttede jeg mig for at perfektionere mit system til den kommende sæson.

For at forklare mit system, så vil jeg starte i vinterhalvåret hvor enkehunnerne sidder ude i en overdækket voliere hele dagen, men hver aften åbner jeg op, således at hunnerne frit kan vælge om de vil sidde inde eller ude. Efter en hård sæson er slut i september, skal man ikke være bange for at hunnerne parrer sig indbyrdes – på det tidspunkt bruges kræfterne primært på kropsfældningen.

I begyndelsen af december, forbereder jeg hunnerne på vinter avl. En vigtig detalje i den forbindelse er, at enkehunnerne ikke får lov til at ruge på sine æg eller opmade unger. Det fungerer på følgende måde. Jeg parrer mine bedste hunner med en super god enkemand eller avlshan, og så snart hun har lagt sine æg, så ligger jeg æggene under et andet par og hunnen returneres straks til volieren. Her overgår hunnerne til et vinterprogram, meget lette måltider og næsten ingen fri udflyvning.

Hvis ikke man vil have unger ud af sine bedste enkehunner, så overgår hunnerne bare direkte til vinterprogrammet uden sammenparring med hannerne.

MØRKLÆGNING

Når vi når til februar måned, så starter jeg mørklægning af de hunner som skal flyve på det totale enkesystem. Jeg mørklægger fra klokken 17.00 til klokken 9.00 og dette gør jeg frem til juni. Bare en lille detalje omkring mørklægningen: Pas på ikke at begå den fejl at lukke alt af – men vær sikker på, at der stadig er smule ventilation.

Når vi når til marts, ændrer jeg mit system. Nu skal de ud og træne / have fri udflyvning hver dag ved 16-tiden. Det er ikke noget problem, at få hunnerne til at flyve – men i løbet af en periode på ca. 3 uger bør hunnerne tvinges til at holde sig i luften minimum en time af gangen – hvis ikke de gør det frivilligt. Jeg har de bedste erfaringer med relativt store grupper af enkehunner i luften samtidigt. Under ti hunner vil ikke gå godt / lykkedes. Det optimale antal ligger mellem 20 og gerne 30 hunner i en gruppe samtidigt. Når de lander og stopper med at flyve, så skal de kaldes / fodres ind på slaget med det samme. Hunnerne skal ikke have muligheden for at sidde ude!

Når vejret begynder at blive godt, så begynder jeg at træne hunnerne og jeg træner dem som regel mellem 10 og 15 gange før de afsendes på de første korte flyvninger på 100-150 km.

MOTIVATION

Motivation er meget vigtigt. Da jeg begyndte at kapflyve enkehunnerne, opdagede jeg ret hurtigt, at hunnerne var meget mere jaloux end hannerne. Jeg gjorde det til en sport, at udnytte jalousien. Motivation kan ske på flere måder, men man skal for alt i verden ikke begå den fejl, at bruge alle motivation tricks fra starten af sæsonen. De første ca. seks (6) uger deltager hunnerne på kapflyvning uden at jeg viser dem hannen forinden. Når hunnen kommer hjem, så sidder hannen altid klar til at modtage hunnen – men hannen er altid lukket inde i den ene halvdel af reden og han skal ikke lukkes ud til hunnen. Efter kort tid, så fjernes hunnerne (hvor de sættes ind i en anden afdeling) og hannerne lukkes ud af rederne igen, hvor de får lov til at blive.

Efter syv (7) uger gør jeg følgende; På dagen for afsendelse / indsættelse til kapflyvning. Når hunnerne har været ude på den daglige træning så bliver de lukket ind i volieren ved kl. 16-tiden hvor de får noget at spise og drikke. Derefter går jeg i gang med at spærre alle hanner inde i rederne, og hannerne placeres aldrig i deres egen rede – men i en ny rede hver gang. Derefter lukker jeg alle hunner ind i rummet hvor hanner sidder indespærret i forskellige reder. Hanner og hunner lukkes ikke fysisk sammen i reden – men de kan se & ”kysse” hinanden gennem tremmerne. Så sker der det, at nogle hunner ser sig tilfredse med den han som nu tilfældigvis befinder sig i deres rede, nogle hunner vil have hannen ”smidt ud”, andre hunner søger efter deres han i de andre reder og som man kan forstilles sig så opstår der motivation via jalousi af højeste karat. Hunnerne pakkes og indleveres til weekendens flyvning og hannerne bliver hjemme!

DET TOTALE ENKESYSTEM

Som de fleste ved, så har jeg opnået fantastiske resultater med enkehunnerne ved at motivere dem efter dette system. Så en dag besluttede jeg mig for, at forsøge at kapflyve hannerne efter dette system også. Jeg praktiserer det som følger: Konstruktionen af mit dueslag blev ændret, således at rederummet forbliver uændret. Uændret forbliver også det ovenfor beskrevne rum hvor enkehunnerne opholder sig på siddereoler (indenfor) og bag dette rum befinder der sig et overdækket udendørs voliere. Det nye er, at jeg på venstre side af enkerummet nu har oprettet en tro kopi af hunnernes afdeling med siddereoler (indenfor) og bag dette rum befinder sig også et overdækket udendørs voliere. Det hele skal laves således, at der ikke er mulighed for at hunner og hanner (på noget tidspunkt) kan få øjenkontakt med hinanden.

Alle hunner lukkes naturligvis samlet ud til træning og ind igen som ovenfor beskrevet. Når alle hunner er lukket ind, så gentages samme procedure med hannerne.

Vigtigt er det også, at de to volierer kan afskærmes / delvist mørkligges i den periode hvor henholdsvis hanner eller hunner er i luften / ud at træne rundt omkring slaget.

På dagen for afsendelse / indsættelse til kapflyvning gentages den ovenfor beskrevne procedure – efter at begge hold har været ude på deres daglige træning rundt omkring slaget. Hannerne spærres inde i forskellige reder og hunnerne lukkes derefter ind i rummet. Når jalousien er på sit højeste efter ca. 5-10 minutter, så kan man begynde at pakke alle duer – både hanner og hunner!

Denne metode kræver bare, at man altid holder min. 2-3 enkehanner og og 2-3 enkehunner hjemme fra et andet slag / afdeling for, at tage imod de først hjemkomne på kapflyvningsdagen.

Sådan har jeg i mange år opnået top resultater i Belgien med det totale enkesystem. Jeg har uge efter uge kunnet sende alle hanner og hunner ud på 400 til 600 kilometre. Angående flyvninger over 600 kilometre og overnatningsflyvningerne, der kan jeg ikke anbefale dette system. Her vil jeg stærkt anbefale det normale enkemandssystem for hannernes vedkommende og det naturlige system for hunnernes vedkommende!