BREVDUER I AVISEN - INTERNETAVISEN Danmark den 20. januar 2010
Det sker fra tid til anden, at der kommer en lille brevduehistorie i avisen. Hovedparten af disse kan læses i det trykte medie, men en sjælden gang sker det også at historierne bringes på internettet.
Vi har på BREVDUESPORT.dk nu lavet en lille opsamling af de små historier som vi gennem nogle år har noteret ned - og disse finder du nu under overskriften "PRÆSENTATIONER" og punktet "BREVDUE - AVISEN".
Vi har henvendt os til nogle af de pågældende medier, og bedt om tilladelse til at bruge hele eller dele af deres artikler & fotos, men som det er nu om dage, så har budskabet retur været "Har du penge kan du få - har du ingen må du gå"!
Derfor har vi lavet links til de artikler som ikke er slettet igen - for det er trods alt stadig gratis :♦]
Der er bl.a. en nyere historie fra december 2009 omkring "Brutale drab på brevduer" som vi synes, at du bør læse!

Har du en god ide til hvordan vi via internet-mediet kan skabe endnu mere PR for brevduesporten, så send os gerne en mail med dit tip eller forslag - ingen forslag er for dårlige!
Vi ved med sikkerhed, at det ikke er nok blot, at bruge penge på at ændre et layout for at skabe en medlemsfremgang til Brevduesporten - men ikke desto mindre er der nogen som tror at det er nok ... her i nyere tid (og det er ikke en joke)!
|