En Lyslogger med indbygget 8 MB, vil kunne lagre / opsamle cirka 466.000 punkter med et min. interval af 1 sekund, hvilket kan konfigureres individuelt.

Lysloggeren kan udover det at opsamle (GPS-)punkter også sættes op til at lagre informationer som; dato, tid, hastighed, højde, bredde og længde.

Lysloggeren er udstyret med et 9V batteri, og i tilfælde af at strømmen er opbrugt, så kan der ikke optages flere nye data, men data som er optaget / registreret – de vil ikke gå tabt.

Vi har tidligere berettet løbende om udviklingen og de nye muligheder med en lille GPS-sender, monteret på Brevduer. Heraf fremgår det bl.a. at en GPS-sender er i stand til at sende data hjem løbende som de opsamles, men sådan fungerer en Lyslogger ikke.

Data fra en Lyslogger kan først aflæses, når man tager den af duen og indlæser sine data via f.eks. et USB-stik til sin computer. Hvilket gør Brevduer specielt godt egnet til en Lyslogger i forhold til andre fugle som ikke så let kan indfanges og ikke nødvendigvis kommer tilbage til udgangspunktet som en Brevdue.

En Lyslogger er væsentligt mindre i både størrelse og vægt end en GPS-sender – og den kan uden problemer fastgøres på Brevduens ben. Dette gør Lysloggeren væsentligt mere brugbar til Brevduer, idet duerne bl.a. under transport og flyvning ikke generes på samme måde som med en GPS-sender.

Havterners træk på 71.000 km
Nedenstående lille artikel har ikke noget som sådan med vores kære Brevduer at gøre, men vi tror at de fleste fugleelskere vil have interesse i "historien" i kombination med ovenstående omkring Lysloggeren.

Havternen tilbagelægger hvert år en utrolig rejse fra sit yngleområde ved Arktis til fødeområdet ved Antarktis og retur - en tur på omkring 71.000 kilometer, hvilket gør ternen til verdensmester i fugletræk.

Forskere har længe vidst, at havternen trækker fra nord til syd og retur, men de har ikke vidst, hvorledes turen over ækvator egentlig foregik, og i hvilke stadier turen tilbagelægges. Men nu har et forskningsprojekt med deltagelse fra Grønland, Island og Storbritannien kortlagt turen ved hjælp af små, simple Lysloggere.

Det har ikke været muligt at bruge GPS til at kortlægge turen, da udstyret vejer for meget og er alt for energikrævende.

Et nyt fødeområde er opdaget
Resultaterne af Carsten Egevangs forskning er netop offentliggjort i det amerikanske forskningstidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS).

Målingerne har givet et mere præcist billede af havternens træk, men der er også kommet en overraskelse frem i lyset, idet de flere hundrede tusinde terner langt fra følger samme rute fra nord til syd, men trods store variationer, der bringer visse terner helt til Australiens kyster, alligevel ender op med at være på samme område omkring Weddell Sea ud for Antarktis, hvorfra også hjemturen til Arktis påbegyndes.

Mest overraskende har det været, at havterner tanker op på undervejs over ækvator i et område i Nordatlanten, hvilket er helt nyt. Havternerne ved åbenbart, at de over ækvator har betydeligt dårligere muligheder for at finde føde. De bruger omkring 25 dage på at samle føde nok til den videre tur sydover. Man har dels ikke vidst, at der var et sådant fødekammer ude i Atlanten, der sikkert også er interessant for andre fuglearter, og heller ikke at ternen på den måde samlede føde inden den videre store rejse.

Også når det gælder ternernes tur tilbage til Grønland, er der en overraskelse gemt i Lysloggerens data. Det viser sig nemlig, at ternerne tager en ordentlig "S-formet-tur" gennem Atlanten, der forlænger rejsen med adskillige tusinde kilometer.

Men ifølge forskeren Carsten Egevang så giver det god mening, når man sammenligner turen med de fremherskende vindretninger og forekomsten af føde undervejs. Ved at flyve i et "S" undgår ternen at få direkte modvind, men kan dels få hjælp vestgående vinde på den sydlige halvkugle og de mere østlige vinde på den nordlige halvkugle.

Foto: Havterne trækker først (den gule pil) fra yngleområderne i Grønland og Island til "op-tankningsområde" midt i Nordatlanten (den lille cirkel i ovenstående grafik), før de trækker mod vinterkvarteret ved Antarktis (stor cirkel). Om foråret sker trækket (hvid linje) på under den halve tid, som et gigantisk ”S” op gennem Atlanterhavet.

Indsamling af data - En vanskelig opgave
Selve indsamlingen af data har stillet forskerne over for nogle helt specielle problemer, da de har været afhængige af, dels at udvælge fugle til forsøget og efterfølgende også at fange fuglene igen for at kunne aflæse data fra Lysloggerne.

Carsten Egevang valgte da også en koloni på 1.000 par placeret i det nordøstlige Grønland, hvor han var nogenlunde sikker på, at det ville være muligt at "samle" Lysloggerne ind igen.

Et gennemsnitligt træk for havternen er på 70.900 km om året med et udsving mellem 59.500 km og 81.600, hvilket er omkring det dobbelte af, hvad der tidligere har været estimeret om havternernes træk.

En havterne flyver i sin levetid 2,4 millioner km, hvilket svarer til omkring tre ture frem og tilbage til månen!.