”KØB DANSK AUKTION” Danmark den 17. december 2009
DANSK BREVDUESPORT vil hermed gerne invitere dig til at deltage i en DANSK auktion over kvalitetsunger fra Danmark.
En afstemning her på siden viser, at ca. 75% af de afgivne stemmer, ja - de anbefaler at vi tager dette initiativ.
Vi vil gerne gøre en indsats for at fremme og bevare danske brevduer i en tid hvor landet ”oversvømmes” af udenlandske duer. DANSKE duer som har bevist at deres ”gener” kan præstere top-resultater på de DANSKE breddegrader, hvor såvel de klimatiske- som fysiske betingelser er noget forskellig fra lande som f.eks. Belgien og Holland.
Mange garvede danske brevduefolk kan berette om, at de historisk set - har haft væsentligt større glæde af at forstærke deres slag med DANSKE duer frem for udenlandske – udenlandske duer som naturligvis er sorteret ud fra andre forhold end dem der er gældende i Danmark.
Mange i Danmark vil nok blive overrasket hvis de f.eks. laver en stamtavle med 4 generationer over deres 10-15 bedste kapflyvere, så vil de se, at langt langt hovedparten af duerne på stamtavlerne er udenlandske. Dette håber vi også, at kunne sætte lidt fokus på med denne aktivitet.
”KØB DANSK AUKTIONEN” er åben for alle også de små og mellemstore slag. Man behøver ikke at have vundet et mesterskab eller lignende – det er den enkelte dues kvalitet som er i fokus ved denne auktion!

Betingelser:
Hvert slag kan deltage med op til 4 danske duer.
Flest mulige duer på stamtavlen skal være DANSKE, og som minimum skal 1 generation være DANSKE duer (DAN-ring) d.v.s moderen og faderen skal være DANSKE. Fra og med 2011 kan det være, at vi sætter kravet op til 1 & 2 (& måske 3) generation skal bestå af DANSKE duer.
Kvalitetsmæssigt skal duen der sælges som minimum opfylde følgende krav og naturligvis gerne flere og bedre resultater;
- Den skal være helsøster/bror til en eller flere sektionsvindere, sektionens bedste ES-due eller
- Moderen eller faderen skal have været mindst 1 gang sektionsvinder, sektionens bedste ES-due eller
- Moderen eller faderen skal have min. én top 3 placering i sin klasse på landsudstillingen
Auktionsformen bliver som de fleste nok kender det fra PIPA, hvor man kan sende en mail med det bud som man ønsker at afgive. Derefter bliver alle data opdateret og offentliggjort hver aften d.v.s. i et interval af ca. 24 timer. Det er desværre de tekniske muligheder som vi kan tilbyde på nuværende tidspunkt.
Byderne / køberne kan – hvis de ønsker det – afgive deres bud med et synonym navn, blot BREVDUESPORT.dk kender køberens rigtige identitet. Kun navnet på højstbydende – når auktionen er afsluttet - vil blive videregivet til duens sælger.
Duen skal som udgangspunkt afhentes af køberen på sælgers adresse, med mindre at der aftales noget andet.
BREVDUESPORT.dk forbeholder sig 100% ret til at frasortere / afvise tilmeldte duer, såfremt f.eks. at minimums betingelserne ikke er opfyldt.
Af salgsprisen går 70% retur til duens sælger, resten af beløbet går 100% til produktudvikling af BREVDUESPORT.dk, samt nye aktiviteter i fremtiden.
Tilmelding:
Hvis du gerne vil deltage i vores ”KØB DANSK AUKTION” så kan du uforpligtende forhåndstilmelde dig til;
- en auktion i oktober / november 2010 (unger årgang 2010)
Eller forpligtende tilmelde dig til;
- en auktion i januar 2010 (unger årgang 2009)
Hvis der kan samles interesse for det, så er vi klar til at starte en lille auktion lige før eller efter nytår d.v.s om ca. 14 dage.
Først til mølle princippet!
Vi skal bruge flest mulige informationer om hver enkelt due d.v.s. en stamtavle (helst i elektronisk format og gerne som PDF) og op til max. 3 billeder per deltagende due.
Lad os høre fra dig hurtigst muligt, hvis du gerne vil deltage. Du kan tilmelde dig via nedenstående tilmeldingsskema eller sende os en mail på MAIL@BREVDUESPORT.DK (hvis ikke du får en modtagebekræftelse via din E-mail indenfor 48 timer, så bedes du prøve igen).
Glædelig jul og god fornøjelse!
|