Hvad er så pointen i dette?. Hvorfor vrøvler vi om antiloper?. Hvad har det med brevduer at gøre?. Jo, det er naturens lov. Den stærke overlever og den svage bukker under.

På et dueslag skulle vi videreføre dette. Efter hver flyvesæson, skal vi fjerne duer med lidt eller ingen resultater. Forælderne til disse skal også fjernes. Vi skal kun avle på de stærkeste og hurtigste duer, ikke på de tvivlsomme og svage.

For at finde disse kvaliteter, er "kurven" den eneste rigtige metode. At flyve og avle med duer, skal baseres på en gradvis proces af eliminering i en søgen efter de bedste og hurtigste kapflyvere.

To hyæner ved et vandhul. Den ene har et fantastisk immunsystem, og er aldrig plaget af sygdom. Den drikker af og til af forurenede vandhuller, når der er mangel på rent vand. Den kan spise rester af døde antiloper, der er efterladt af løverne, selv hvis de har lagt mange dage i solen og er godt rådne. Syg bliver den aldrig. Den kan klare enhver bakterie der følger med.

Den anden hyæne har et dårligt immunforsvar og er aldrig på toppen. Den finder ikke altid føde, er ofte i underskud med vand. Så snart den spiser eller drikker noget der er forurenet får den infektioner.

Tørketiden indfinder sig, føde og vand bliver en mangelvare. Hyænen med det stærke immunforsvar klarer sig, Den kan drikke af de forurenede og beskidte pytter der er tilbage. Spise af de selvdøde dyr, der er bukket under for sult og tørst. Den svage hyæne er død, den drak af en forurenet vandpyt og døde af dehydrering og diarre.

Regntiden indfinder sig, masser af vand og føde. Den overlevende hyæne finder nu hunhyæner og parrer sig med dem. Han laver sin egen flok. Afkommet arver faderens egenskaber. Sunde og stærke og med et godt immunforsvar.

Vi skulle praktisere samme metode på vort dueslag. Enhver due som ikke kan bekæmpe en infektion, skal fjernes. De skal ikke fyldes med antibiotika, man skal ikke yngle med sådanne duer. Fjern dem. Forældrene til disse bør også fjernes. De stærke og sunde duer, der er tilbage skal være grundstammen på slaget. Først nu er vi begyndt, at have en flok duer som kan klare enhver sygdom uden medicin.

To gnuer græsser på savannen. De er efterhånden nået ind i bjergområdet, en af dem stopper op, ser op på solen og indser, at den er kommet for langt væk fra flokken. Den vender om og løber hjem til flokken.

Den anden ser den første forsvinde og ser ingen grund til at vende om endnu, der er stadig masser af græs. Efter nogen tid beslutter den sig også for at vende tilbage til flokken, men kan ikke finde ud af hvilken retning den skal tage. Den havner i løveområde og er fortabt.

Gnuen som let og ubesværet fandt hjem til flokken, finder en flot hun gnu. Parrer sig, får afkom, der ligner faderen, med en fantastisk orienteringsevne.

Vi skal bruge samme elemineringsmetode på dueslaget. Avler vi på duer som ikke kan finde lige hjem fra flyvninger, skal vi ikke blive ved med at sende dem, bare fordi de har en flot stamtavle, fjern dem, lad være med at avle på deres forældre som producerer disse mindre intiligente unger, selv om de har nok så flot en stamtavle. Vi skal kun avle på duer, der laver unger, som kan finde hjem under alle forhold.

Lad os tænke fremad, hvis vi alle brugte naturens regler, holder vores duer sunde og stærke, er vi ikke helt på afveje. Efter få år har vi hurtige duer, som kan placere sig på kapflyvninger. Vi behøver heller ikke avle en masse unger, bare fordi vi mistede en masse, de store tab hører fortiden til.

Desuden behøver vi ikke søge til medicinskabet, for at behandle og genbehandle syge duer. Vores duer vil have en naturlig resistens over for sygdomme.

For at komme så langt, så husk bare en regel: "NATURENS SORTERING". Overlevelse af de stærkeste, ved en gradvis bortfjernelse af de svageste.