BREVDUER - DANMARK
PRÆSENTATIONER AF DANSKE BREVDUESLAG:
BJØRN MICHAEL WEIGLIN
TEAM NICOLAISEN
INVITATION FRA DANSK BREVDUESPORT
Du sidder her med en noget utraditionel invitation, vi inviterer nemlig alle brevdueholdere i Danmark, til at få en præsentation af dem selv og deres duer lagt ind på vores hjemmeside – helt uden beregning!.
Invitationen gælder ALLE uanset om du har vundet en betydningsfuld flyvning, et mesterskab – eller ingen af delene.
Vores invitation skal betragtes som en ny mulighed for, at du kan præsentere dine duer, samt beskrive de glæder og fornøjelser som du har med duerne. Det er der nemlig rigtigt mange som gerne vil vide mere om. Det gælder i høj grad de af vores mange tusinde besøgende som ikke selv har brevduer i dag, men som er nysgerrig efter, at vide mere om Brevduesporten og personerne bag.
Du kender det sikkert selv fra din nærmeste omgangskreds (familie, venner og arbejdskollegaer etc.), de vil alle gerne vide mere om hvordan du arbejder med duerne og hvordan du forbereder duerne til at yde noget ganske særligt. Men uanset hvor meget du gør ud af og forklare hvordan det hele hænger sammen, så synes der altid at stå nye spørgsmål åbne efterfølgende.
Med din præsentation kan du således være med til, at flere bliver velinformeret om Brevduesporten – og hvis alt går vel, så vil det også lykkedes at ”så et par frø” – der kan danne baggrund for nye medlemmer i Brevduesporten. Det er det, der er vores store ønske med dette initiativ!.

Et par praktiske oplysninger:
1. Vi har lavet en skabelon som du kan bruge som inspiration til præsentationen - men du er også velkommen til, at lave dit eget "design".
2. Du behøver ikke at udfylde alle punkter, det er helt valgfrit.
3. Du må gerne komme nye punkter ind i din præsentation, det er helt valgfrit.
4. Du må skrive lige så mange sider som du har lyst til – ingen begrænsninger.
5. Du kan en gang om året (i 4. kvartal hvert år) sende os én opdatering af din præsentation, så skifter vi den gamle ud.
6. Du må gerne ligge mange billeder ind i præsentationen (gerne i de afsnit som passer til billedet). Har du ingen digitale billeder (eller kender nogen i din omgangskreds som kan tage nogle digitale billeder), så er du velkommen til at sende os nogle almindelige fotos med posten incl. en frankeret svarkuvert, så scanner vi dem ind for dig.
7. Når du er færdig kan du maile det hele til os på følgende adresse: mail@BREVDUESORT.dk
God fornøjelse - og på gensyn!.
» PRÆSENTATION (SKABELON) (DOC)

|