Af forhandlingsprotokollen fremgår det, at der fra stiftelsesdagen i 1878 og frem til foråret 1884, blev der indmeldt yderligere 6 medlemmer. Hvad der er passeret fra stiftelsesdagen og frem til generalfor- samlingen i 1883, har vi ikke kunnet finde dokumentation for. Men blandt de 24 nye medlemmer, må der være nogle som tidligere har haft tilknytning til foreningen, idet 12 af dem den 30. maj 1884 er i stand til at indskrive i alt 97 duer, til årets kapflyvning med gamle duer fra Vamdrup.

De første år var kendetegnet ved, at foreningen havde flere passive end aktive medlemmer. Det var åbenbart in at have tilknytning til brevduesporten. Flere af byens prominente mænd var passivt tilknyttet foreningen blandt andet bryggeriejer Meulengrath Ceres, dampskibsinspektør Bergmann og apoteker Grauer m. flere. På det tidspunkt bestod medlemsskaren af et overvejende antal købmænd og håndværks-mestre, desuden var militær og politi pænt repræsenteret.
Brevduehold var på daværende tidspunkt for folk i højere indtægtsklasser, gennemsnitsprisen på brevduer var i 1883 kr. 3,25 pr. stk. Et ringe beløb vil man synes, indtil man betænker, at en arbejder på landet fik 66 ører i dagløn.

Kaptajn H. Koch blev i 1887 af krigsministeriet sendt på en rejse til Tyskland og Belgien, med det formål „at skaffe oplysninger om brevduesagen i udlandet“. Kaptajn Koch skriver i 1886 i en artikel i Brevduen: ”Det er omtrent 10 år siden, at brevduesagen kom frem her i landet. Siden den tid har interessen for sagen været i stadig fremgang og vil forhåbentlig vedblivende være det, thi den fortjener det.

Jeg skal her blot anføre, at havde vi f.eks. i 1864 fået meddelelse om, at tyskerne natten mellem den 28.-29. juni ville foretage overgangen over Alssund ved Arnkilsøre, da havde vi måske endnu haft den smukke, frugtbare ø Als med sin trofaste befolkning, lige så godt som vi beholdt Ærø”.

Foreningens medlemmer har gennem årene haft mange organisatoriske tillidsposter inden for DdB.

Nævnes bør: Apoteker Grauer har været den første repræsentant for ”Aarhus” i hovedforeningen, han blev efterfulgt af redaktør Alfred Bjørnback, fra 1887 er det Kaptajn Kauffeldt som repræsenterer foreningen, dette gør han frem til 1904, hvor ”Aarhus” bliver selvstændig forening.

Kaptajn Kaufeldt var en foregangsmand inden for brevduesporten og han var medvirkende til, at bringe ”Aarhus” blandt de førende foreninger i landet. Kaufeldt var formand i 15 år. Han var leder af den militære brevduestation, der i 1889 blev oprettet på infanterikassernen i Høegh Guldbergsgade.

Kauffeldt indkøbte i 1897-1898 to stammer duer fra Tyskland, og de var grundlaget for hans avlsarbejde som gav ham den berømmelse som senere knyttede sig til Kauffeldt-duerne, ikke blot i ”Aarhus”, men for dansk brevduesport.

Redaktør Carl Lund havde fra 1929 og frem til sin død i 1953 redigeret ”Brevduen” Carl Lund havde også været formand i ”Aarhus”.
Premierløjtnant Robert Juul formand fra 1948 til 1962 og siden 1925 medlem af ”Aarhus” , brevduedommer, løslader i udlandet samt medlem af ”FajBs” bestyrelse og bereg-nerudvalg, og fra 1945 medlem af DdBs hovedbestyrelse, samt i en periode formand for ”Aros”.

A. P. Lillemoes, har udover at være et meget aktivt medlem af ”Aarhus” beklædt mange tillidsposter indenfor den danske brevdue-sport. Lillemoes var den første som var uafbrudt medlem af hovedbestyrelsen i 25 år. Han var også formand for FajB, dommer, foredrags-holder, løslader/rejsedeltager, medlem af Skandinavisk Brevdueunions bestyrelse og på daværende tidspunkt kendt af enhver dansk brevduemand. Lillemoes blev optaget i ”Aarhus” den 1. april 1913 og havde dueslag på kasernen sammen med svogeren beslag-smed R. J. Andersen, mangeårigt formand for ”Aarhus”.
Rudolf Ovesen var en meget kendt og benyttet brevduedommer både internationalt og nationalt.

I december 1946 var Rudolf Ovesen og Robert Juul inviteret til London for at bedømme nogle af klasserne ved ”Victory”- show. Turen blev en oplevelse udover at bedømme duer, var der besøg hos dueejere, fodboldkamp, og Ovesen var i B.B.C. og så var der selvfølgelig en del selskabelig sam-menkomst. Udstillingen gav et overskud på over 50.000 kr. som var doneret til et hospital.
I januar 1960 var Rudolf Ovesen inviteret til Holland for at dømme duer ved ”olympiade” afholdt af Nederl. Flying Club i Amsterdam.
I 1885 var der 34 medlemmer, heraf var der 4 restauratører, det har nok ikke været uden betydning, da foreningen ikke havde egne lokaler, fandt de fleste møder sted hos restauratørerne.
I de over 20 år foreningen er en filial af ”Kjøbenhavn” ligger antallet af flyvende medlemmer ret konstant omkring 12, selvom vi i 1901 med passive medlemmer når op på i alt 60 medlemmer.

I 1889 bliver det på generalforsamlingen besluttet, at ”Der vil blive taget alvorligt fat på at skaffe Foreningen yderligere tilgang af nye Medlemmer vil man søge at afholde en Udstilling af Brevduer”. Udstillingen som nok er 017’s første, fandt sted søndag d. 17. og mandag d. 18. november 1889, om det var en succes, ved vi desværre ikke, men vi kan se at der omtales at afholde udstilling igen i 1892.
1913: Forårsgeneralforsamling ”Generalforsamlingen forløb paa den gemytligste og selskabeligste Maade, og man glædede sig over, at vort nye udnævnte Æresmedlem, Hr. Arkitekt Kühnell, var til stede, og Arkitekten opvartede Medlemmerne før Generalforsamlingens Begyndelse med Kaffe. Ved Kaffebordet holdtes flere gode og for Sporten vellykkede Taler”.

Generalforsamlingen 29. februar 1932:
”Optagelse i Foreningen sker ved Ballotation paa en af Foreningens ordinære Generalforsamlinger.
Der stemmes med Hvide og sorte Kugler, 3-tre sorte Kugler giver ikke Optagelse paa paagældende Tidspunkt”. Fra 1878 og frem til sidst i trediverne sker alle valg ved ballotation.

Nedenstående er et referat af et bestyrelses-møde, i oktober 1933 står følgende at læse, ”Formanden oplyste at der var kommet et Par ansøgninger om optagelse i Foreningen som aktive medlemmer. Bestyrelsen enedes om at svare de Herrer at vi for Tiden ikke kunde imødekomme Deres ansøgning, ud fra de Betragtninger at vi for Øjeblikket var nok Aktive medlemmer”. Man kunne nok ønske, at samme betragtninger kunne gøre sig gældende i dag.

I 1963, medlem af 017 Ivan Schmidt var en af de meget aktive duefolk som startede en brevduestudieklub. Medlemmerne rekrut-teredes fra samtlige 11 foreninger i Århus.
Der blev i årenes løb holdt mange foredrag og diskuteret mange teorier, en af de teorier der blev diskuteret var, Juul Hansens vedrørende haletegn. Juul Hansen var medlem af ”Aarhus” og havde gennem årene haft mange artikler i ”Brevduen” om hans teori, hvilket også der gav anledning til en livlig debat.
Juul Hansens teori er meget forenklet at:
”Duer med fuld haletegn er mere stabile til at finde hjem end duer med lys kant”.

Kapflyvninger
Den første kapflyvning som er omtalt i forhandlingsbogen fra 1883, skulle flyves fra Vamdrup d. 20. juli 1884. Som træning fastsatte man linien Hasselager, Hørning, Skanderborg, Hovedgård, Horsens, Vejle og Kolding, alle stationer langs jernbanen. Den 30. maj blev der indskrevet og stemplet første gang, en af slagfjerene fik et stempel f. eks. en blomst. Der blev indskrevet 97 duer fra 12 medlemmer, restauratør P. A. Christensen indskrev i særklasse flest duer 28 stk., derudover var der 3 medlemmer med hver 8 duer, politibetjent D. Overgaard med kun én due. Det blev besluttet, at duerne til træningerne skulle afleveres hos Christensen, der boede i Graven.

Den 19. juli aftenen før kapflyvningen fra Vamdrup, blev duerne igen stemplet, men 3 af medlemmerne havde undervejs opgivet at deltage i kapflyvningen, hvilket betød at der kun deltog 9 mand på kapflyvningen. Blandt foreningens passive medlemmer var der trukket lod, om hvem der skulle være vagter, ved de deltagende slag.

Duerne blev sendt af sted til Vamdrup, med duerne blev sendt en mand med nøglerne til kurvene samt et brev til Stationsforstanderen, som blev bedt om at være tilstede ved løsladelsen kl. 6.00 morgen for derefter at telegrafere, når duerne var sluppet.
Kontrolkomiteen og vagterne skulle mødes i Håndværkerforeningen d. 20/7 kl. 6.45 for at stille urene, allerede dengang indregnede man fejlgang.

Et resultat af flyvningen foreligger ikke, men et år senere i 1885, var der til flyvningen fra Vamdrup indskrevet 129 duer fra 14 medlem-mer, igen 28 fra restauratør P. A. Christensen, her har vi et resultat. Christensen vandt, men indenfor 4 minutter havde syv medlemmer due hjemme. Tilsyneladende var duerne endnu ikke gode nok, idet der også denne gang var 3 medlemmer, som havde opgivet at deltage på kapflyvnigen.

Det har desuden ikke fremmet et positivt resultat af flyvningerne, at den eneste form for kommunikation, var en meddelelse om løsladelse på et telegram fra rejseledsageren. Som følge deraf, kan man af opgørelserne af resultaterne i mange år se, at duerne blev løsladt under umulige forhold: Selv mange år senere f. eks. d. 25. august 1909 hvor 25 duer løslades i København, dagsregn med torden, det lykkedes alligevel 9 duer at nå hjem på dagen. Man indleverede nu ikke længere hos Christensen, men på hoved-banegården, hvor medlemmerne på skift havde vagt. Efter at forenings træningen var begyndt, var det ikke tilladt at privattræne, en overtrædelse heraf ville føre til fortabelse af retten til præmierne, som var på i alt 70 kr. fordelt på de 4 første medlemmer, der havde due hjemme.

I 1898 flyves der således 6 flyvninger med Ystad som den længste. Allerede 2 år senere i år 1900 når man op på 8 flyvninger med gamle duer, mod øst København, Ystad og Bornholm, mod syd Rendsburg, Hamburg, Hannover, Kassel og Frankfurt, næsten altid
med krigsministeriets brevduestation som vinder.

Der kapflyves også med unger, 3 flyvninger fra øst og 3 fra syd, med Rendsburg som den længste.
I årene derefter kortes flyvningerne noget, idet Frankfurt allerede på det tidspunkt var en for stor udfordring for de fleste duer. Kaptajn Kauffeldt bliver landskendt, da han får 5 duer hjem fra Frankfurt, den bedste, er én blå han der flyver de ca. 700 km. på 12 timer.

Brevdueforeningen ” Kjøbenhavn” har på grund af kaptajn Kauffeldts sygdom købt hans duer og sælger dem i 1909 på auktion. Mange år derefter averteres Kauffeldt duer til salg rundt omkring i landet. I 1940 skriver Carl Lund en artikel i ”Brevduen” om Kauffeldts teorier vedrørende opdræt.

Følgende stod at læse i ”Brevduen” 1. oktober 1923: ”Ved den af ”Fællesforeningen af jydske Brevdueforeninger” arrangerede Kapflyvning fra L´Havre i Frankrig d. 25. Juli d. A. opnaaedes et overordentlig smukt Resultat af Due Nr. 195 Dan 031-19, tilhørende Glarmester Axel Petersen af Brevdueforeningen ”Aarhus”. Duerne løslodes i L´Havre Kl. 4 Eftermiddag (dansk tid) d. 25. Juli, og Nr. 195 konstateredes hjemme allerede den 27. Juli Kl. 3,30 Efterm. – Denne Due har saaledes tilbagelagt den 990 km lange Afstand i Løbet af 32½ Flyvetimer, altsaa men en Gennemsnits-hastighed af ca. 508 Meter pr. Minut, et Resultat, der, i Henseende til Hastigheden i Forbindelse med den lange Flyveafstand, ganske sikkert er en Rekord, ikke blot for Danmark, men for hele Skandinavien. Nr. 195 Dan 031-19, der har ydet denne inden for dansk Brevduesport enestaaende smukke Flyvepræstation, er født paa Ejerens, Glarmester Axel Petersens, Slag. Duen bærer, som det af det meddelte ses, Mærket Dan 031, der i 1919 var den Aarhusianske Brevdueforening ”Fri´s” Ringmærke. Nr. 195 der overvejende er af ren Kauffeldt-Stamme”.

1902: Generalstaben tildelte de enkelte foreninger bestemte flyveruter, ”Aarhus” der havde en militær brevduestation på fodfolkets kasserne under ledelse af kaptajn Kauffeldt, skulle arbejde på de lange afstande syd på, såsom Hamborg og Hannover 57 mil = 430 km. De fløj også fra Ystad, og inden længe endog Frankfurt.
1909: Foreningens medlemmer deles i to hold: A og B, medlemmerne på B-holdet deltager i alle kapflyvninger, der sættes en grænse for, hvor langt A-holdets duer må flyve.

A-medlemmerne var nye medlemmer, erfaringen havde vist, at de i starten var så grebne af sporten, at de helst ville deltage på alle flyvningerne, med så store tab af deres duebestand, at mange af dem hurtigt tabtes for sporten. Det besluttedes derfor, at nye medlemmer over en 3-års periode fik begrænsning i, hvor langt deres duer måtte flyve med, en gradvis årlig forøgelse af afstanden. Når de 3 år var gået var de B-medlemmer.

Samme år indføres et pointsystem, der skulle fremme kvaliteten af de enkelte medlemmers bestand af duer. Medlemmerne belønnes med kontante præmiebeløb, efter hvor høj hjemkomstprocent man kunne præstere på løsladelsesdagen. I den forbindelse havde man udarbejdet et skema med indtil 20 medsendte duer, et medlem der afsendte 10 duer skulle have mindst 6 duer hjemme, for at opnå en større præmie end det medlem der fik sin ene afsendte due hjem på dagen.

1911: Foreningerne ”Kjøbenhavn” og ”Danmark” har for første gang et antal fællesflyvninger. Samme år flyver ”Aarhus” den længste flyvning som eneste forening i DdB fra Gøttingen, 4 medlemmer deltager med i alt 8 duer, der hjemkommer 2 duer på løsladelsesdagen, H. Forsberg slår A. Andersen med 2½ minut.

1914: På generalforsamlingen vedtages det at afholde en konkurrenceflyvning med en anden Århus forening ”Fri” der ikke var medlem af DdB. Blandt stifterne af ”Fri” var medlemmer, der få år tidligere havde forladt ”Aarhus”, Fri havde formentlig ikke nogen tilknytning til 096 Fri, der blev stiftet i 1928. Fri-flyvningen afholdes d. 7. juni 1914 fra Groningen, duerne blev løsladt kl. 04.45. Flyvningen vindes af F. Petersen ”Aarhus” der modtager Fri’s ærespræmie, Fri’s første due hjemkom kl.11.27.40, ca. en halv time efter at ”Aarhus” præmieliste var udfyldt. Så vidt vides var flyvningen den første hvor ”Aarhus” fik sluppet duer i konkurrence med andre foreningers duer i samme slip.
(I 1912 foreslår Aksel Rasmussen og Bonnes i utilfredshed med Overbestyrelsen, at ”Aarhus” melder sig ud af De Danske Brevdueforeninger. Da forslaget nedstemmes på generalforsamlingen, forlader de forenin-gen og starter en forening kaldet Fri).

Vi har i ”Brevduen” fra 1930 fundet følgende: ”Konkurrenceflyvninger afholdes sædvanligvis indenfor Foreningens egne Rammer mellem Medlemmerne indbyrdes. Brevdueforeningen ”Aarhus” og Brevdueklubben ”Nord” er nu gaaet et Skridt videre, idet disse to Foreninger, der begge er i Besiddelse af et overordentlig fortrinligt Duemateriale, der har vist fortræffelige Præstationer saavel paa kortere Flyvninger som paa Langflyvninger, er bleven enige om i fuld sportslig Forstaaelse og til Glæde for Medlemmerne at afholde en

Konkurrenceflyvning Søndag den 22 Juni. Flyvningen er tilrettelagt paa den maade, at hver Forening deltager i Konkurrencen med et lige Antal Duer, nemlig 40 Stk., der pr. Damper sendes til Amsterdam, hvorfra ”Nord”s Duer saa videresendes pr. Bane til Groningen, medens ”Aarhus” Duerne forbliver i Amsterdam og løslades der. Løsladelsen sker samtidig paa begge Løsladelsessteder, saaledes at Flyvevil-kaarene med Hensyn til Vejret bliver ens for alle Duerne.

Brevdueforeningen ”Aarhus”s Duer vil faa en lidt længere Flyvestrækning end ”Nord”s Duer, nemlig 550 Km. mod 465 Km., men dette vil dog næppe faa nogen Betydning for Konkurrencen, da Resultatet opgøres efter Flyvehastigheden, altsaa Antal Meter pr. Minut”.

”Nord” sejrede med en gennemsnitshastighed på 1096,9 meter pr. minut, ”Aarhus” havde en gennemsnitshastighed på 1042,5 meter pr. minut.
Brevdueklubben ”Nord” var hjemmehørende i Aalborg, og havde ligesom ”Aarhus” mange og gode placeringer ved de nationale flyvninger.

Februar 1923 blev ”Fællesforeningen af jyske Brevdueforeninger” FajB stiftet.

I 1926 bliver medlem af ”Aarhus” A. P. Lillemoes formand, og fik følgende omtale i Brevduen: ”Da den dynamiske A. P. Lillemoes i 1926 overtog roret, udviklede FajB sig snart til den største fællesforening i landet, sluttelig omfattende alle jyske foreninger”.

I 1923 havde den nystiftede ”FajB” kapflyvning fra Le Havre, 1000 km, løsladt den 25/7 kl. 16.00, første due hjemme den 27/7 kl. 15.30 tilhørende glarmester Axel Petersen ”Aarhus”, afstamning Kauffeldt. Følgende er klip fra en artikel i ”Brevduen” oktober 1929.

”Vinderen af Overbestyrelsens 1. Ærespræmie for den sydjydske-fynske kreds, en kraftig sodet han Dan 017-27-1583, er af ren aarhusiansk afstamning: 1:8 Glarmester Axel Petersen, 1:8 Muremester Jepsen og ¾ Redaktør Carl Lund, en afstamning som gennem flere år har hjemført flere præmier til slaget”. Duens ejer var Magnus Nielsen medlem af brevduefore-ningen ”Aarhus”.

I 1926 ved FajBs repræsentantmøde den 17. januar fandt formanden anledning til, i forbindelse med Danzigflyvningerne at fremhæve resultaterne fra ”Esbjerg” og ”Aarhus”, der begge havde duer hjemme på løsladelsesdagen, henholdsvis som nr. 1 og nr. 2. Ligeså omtales også FajBs vandrepokal ”Jyllandspokalen”, vandtes atter for et år af børstenbinder Peder Lund ”Aarhus”.

I 1929 fastlagdes for første gang inddelingen af landet i tre grupper. Fyn plus Jylland syd for linien Århus–Ringkøbing var gruppe 2, nord herfor gruppe 3 og foreningerne øst for Storebælt dannede gruppe 1.

1935: I det år har 34 medlemmer indskrevet 800 duer på sydruten, hvor 27 medlemmer d. 25/7 deltager fra Rouen. Vinder blev Carl Lund, der på 3die-dagen kl.10.46 stempler foreningens første due, i løbet af dagen har yderlig 5 medlemmer deres første due hjemme. I alt hjemkommer 24 duer i flyvetiden, der udløber d. 24/8.

Foruden syd-ruten har vi en øst-rute med Stettin i Polen som sidste station, samt en nord-rute med Stavanger som endestation.
På generalstabens foranledning, afholdtes der forsøgsvis vinterkapflyvninger. Vi kan af protokollerne se, at ”Aarhus” havde vinterkapflyvning i 1935 og 1936, om der også har været vinterkapflyvninger frem til besæt-telsen, har vi ikke kunnet finde dokumen-tation for.

Til bestyrelsesmødet d. 9.1.1935 ”Der vedtoges at afholde træning til vinterkapflyvning som følger:

Søndag den 20/1 Beder
Indlevering Kl. 8½ Form.

Fredag den 25/1 Saxild
Indlevering 24/1 Kl. 19

Onsdag 30/1 Hou
Indlevering 29/1 Kl. 19

Søndag den 3/2 Gyllingnæs
Indlevering Kl. 8½

Søndag den 10/2 Gyllingnæs
Indlevering Kl. 8½

I kapflyvningen d. 10.2. fra Gyllingnæs var der 27 medlemmer fra ”Aarhus”, der indle-verede 97 duer, heraf var der 14 hjemme på dagen, 46 på anden-dagen og 3 på tredje- dagen, 7 kom på et senere tidspunkt. Tabet var 27 og det på en afstand af 33 km.

1936: Igen vinterkapflyvning, denne gang fra Silkeborg, der blev forud for kapflyvningen trænet på 10-15 og 25 km. Der blev betalt 50 øre pr. indskrevet due, det indkomne beløb blev delt i tre præmier i forholdet 3-2-1.

Der har i alle årene ofte været problemer med kapflyvninger, hvor der kun kom få duer hjem. I 1909 blev duerne på øst-ruten løsladt i uvejr og det gav selvfølgelig en lav hjem-komstprocent. I 1921 fra Amsterdam den 2. august, deltog 16 foreninger med 540 duer, hvoraf 23 kom hjem på dagen.

Igen var der en katastrofeflyvning, det var den 13. juli 2002 fra Frankfurt. Der løslades fra gruppe 3 og 4 i alt 1411 duer, samt ca. 300 duer fra sektion 51.

Løsladerne har mange hjælpemidler til rådighed, og på trods af det ja, så får vi den værste kapflyvning som ældre medlemmer kan huske.

Der kommer ingen duer hjem på løsladel-sesdagen, der kommer i alt 16 duer i flyve-tiden, sektion 51 får ingen duer hjem i flyvetiden.

LÆS FORTSÆTTELSEN HER ...