Spørg i klubben
Ved de fleste brevduemænd overhovedet noget om antibiotika? Lad os finde ud af det. Her er en prøve. Spørg medlemmerne i dueklubben, om de kender den korrekte brug af antibiotika for Chlamydia (luftvejsinfektion). Spørg dem så, hvad symptomerne er for Salmonellose, og hvordan man kan skelne dem fra Chlamydia.

Spørg dem derefter hvad forskellen er mellem "Aureomycin", "Ornicure" og
"Teuamycin". Spørg dem hvor længe en kur med Enrofloxacin skal vare. Jeg tvivler på, at nogen af dem vil kende svarene, og dog tør jeg vædde på, at de fleste har brugt antibiotika en eller anden gang.. . .. mod et eller andet.

For at være sikker på at bekæmpe bakterielle infektioner effektivt skal de fleste antibiotika gives i en periode på 14-21 dage. Hvor mange brevduemænd har kendskab hertil og tålmodighed til at fortsætte en kur så længe? Nogle tilsætter bare det antibiotiske pulver til vandet i 2-5 dage. Det er ikke længe nok. Hvis de bemærker, at der sker en bedring hos duerne, så sker det til trods for antibiotikumet. Duerne er primært i gang med selv at bekæmpe infektionen.

Manglende kontrol
Ydermere er det bemærkelsesværdigt, at for at skaffe antibiotika til behandling af mennesker kræves der en recept fra lægen. Man kan ikke bare købe dem til en selv på apoteket. Dette er for at begrænse fejlagtig og kritikløs brug af dem. På samme måde hvis man ønsker antibiotika til behandling af ens hund eller kat, skal man først have dyret undersøgt af en dyrlæge. Men adgang til antibiotika til behandling af duer lader ikke til at være under nogen form for kontrol.

Antibiotika er sædvanligvis ret lette at fremskaffe inden for brevduekredse, for det meste fra medlemmer der køber dem i udlandet, hvor kontrollen med dem er mere lempelig. Men selv når brevduefolk fremskaffer antibiotika på helt legitim vis fra en anerkendt dyrlæge og følger anvisningerne til punkt og prikke, kan det vise sig at være spild af tid og penge.

Forkert dosering
Beviser? På universitetet i Utrecht i Holland evaluerede man alle de antibiotika, der sælges til behandling af duer, og de af producenten anbefalede doser blev sammenholdt med deres effektivitet i bekæmpelsen af bakterielle infektioner. Man fandt, at kun 3 af de anbefalede doser ud af 60 markedsførte produkter var korrekte. Man konkluderede, at flertallet af behandlingerne ikke havde nogen virkning.
Årsagen hertil er, at de såkaldte due antibiotika ikke er udviklet til brug for duer. Fra starten blev de udviklet for mennesker og derefter tilpasset til brug for husdyr som grise og høns og til kæledyr som hunde og katte.

Der er næppe udført forsøg med henblik på duer, så det er intet under, at producenterne må gætte sig frem til doseringen. Og antibiotika indgives ikke engang individuelt til duer - dueejeren blander bare pulveret i drikkevandet. Så hvor meget af det får hver enkelt due? Og hvor meget absorberer duen? Vil blodets indhold deraf være tilstrækkeligt til at dræbe bakterierne? Vil duens stofskifte nedbryde antbiotikumet og udskide det, før det har virket? Hvis man giver for meget, er det så giftigt?

Ingen af disse spørgsmål er blevet besvaret. De hollandske forsøg konkluderede, at hvis alle de antimikrobielle produkter i handelen til duer skulle registreres i henhold til den hollandske medicinallov af 1985, ville de næsten alle blive afvist på grund af for ringe farmakokinetisk og bakteriologisk virkning.

Resistente virus
Endnu værre forekommer det, når brevduefolk anvender antibiotika selv når der ingen symptomer er - bare for tilfældets skyld! Hvad så, kunne man sige, det kan vel ikke skade kan det? Jo, det kan det med garanti. Den kritikløse brug af antibiotika er i færd med at forårsage den største katastrofe, der nogensinde har ramt brevduesporten.

Lad mig forklare de uansvarlige skribenter i brevduepressen, som fortsat anbefaler at anvende antibiotika - og det gælder også alle dyrlæger i samme kategori ... at hvis vi ikke standser brugen af antibiotika, vil en ny superbacille opstå - en bacille så resistent, at den vil modstå enhver fom for antibiotika, vi har til rådighed i dag.

Alt tobenet liv vil blive hærget af livstruende bakteriel infektion, som ikke kan behandles, og det omfatter også brevduemanden. Er det panikspredning at sige sådan? Det mener jeg ikke. Jeg er nemlig ikke den eneste, der tænker i disse baner. Lad mig fortælle jer en historie.

I Amerika har The Federal Drug Agency (Lægemiddelstyrelsen) forbudt anvendelsen af antibiotika i fjerkræindustrien. Grunden nye antibiotika-resistente bakterier, der fremkalder uhelbredelige mave/tarm sygdomme hos kyllinger ... og ja, hos mennesker. Men det er vel kun et enkeltstående tilfælde, ikke? FORKERT!
På hospitalerne kæmper læger og sygeplejersker i dag en fortvivlet kamp. Modstanderen er MRSA = Methicillin Resistent Staphylococcus Aureus. Hvis en patient efter en operation pådrager sig denne mikrobe, kan chancerne for helbredelse blive drastisk formindskede. Patienterne dør - ikke på grund af sygdommen eller operationen men af septikæmi (sårforgiftning). Alle patienter, der flyttes fra et hospital til et andet, undersøges for denne potentielt dødelige bakterie, og hvis en patient er bærer af den, isoleres vedkommende, for hvis denne bakterie spredes på en afdeling, er den svær at bekæmpe. Den er resistent over for næsten alle kendte antibiotika. Og den bliver sværere og sværere at få bugt med.

Tuberkulose
Hvert år dør to millioner mennesker af tuberkulose, d.v.s. at en ny person får
sygdommen hvert sekund. Men det er da ikke et problem her i landet vel? Jo, det er jeg bange for det er. I Londons Heath Row lufthavn opdager man årligt 70-100 mennesker, der lider af tuberkulose. De røntgenfotograferes og behandles for at undgå, at de skal sprede smitte i storbyer som London, men enkelte smutter alligevel igennem. I Amerika tager de truslen om en tuberkulose epidemi meget alvorligt. I 1997 brugte de i New York en milliard dollars til foranstaltninger mod spredning af sygdommen.

Men tuberkulose kan da nemt udryddes ikke? FORKERT en person med tuberkulose skal tage 6-7 antibiotika i SEKS måneder for at sikre helbredelse. Hvorfor så mange antibiotika, og i så lang tid? Tuberkulose har udviklet sig til at blive resistent. Det kendes nu som multiresistent tuberkulose, og af den grund skal der tages flere forskellige slags antibiotika for at være sikker på, at patienten tager mindst et antibiotikum, der er virksomt. Listen over antibiotika, der er virksomme over for tuberkulose bliver dog stadig kortere. Grunden til dette? Overdreven ordinering og overforbrug af antibiotika. I fortiden har lægerne været så ivrige efter at ordinere antibiotika, næsten som var det bolsjer de delte ud. Hvis man gik til lægen med en forkølelse fik man antibiotika. Hvis man kom der med en hoste fik man ... antibiotika.

Jo da, de aflivede nogle bakterier, men de resistente bakterier overlevede, og med andre bakterier ude af spillet var der ikke længere så stor konkurrence. De formerede sig og optog pladsen efter de gavnlige bakterier.

Tro ikke alt hvad du læser
Lyder dette scenarie bekendt, synes I? Læs et hvilket som helst dueblad. Der er næsten altid en, der råder os til at bruge antibiotika mod et eller andet. En af dem fortalte, at så snart hans duer faldt lidt af på den, gav han dem antibiotika. Jamen, hvis han bliver ved med den politik, så nøjes hans duer ikke med at sløje lidt af ... deres afføring blive løs og vandig, de begynder at kaste op, de taber sig og falder omkuld ... de dør.

En sådan brevduemand er i gang med at skabe ideelle forhold for ARS = Antibiotika Resistent SahIiorielIose. Og hvis det sker, og sådanne bakterier slipper ud og invaderer fjerkræindustrien, så kan det hænde, at vi tvinges til at aflive alle vore duer.

Nej, altså ... det ville Fødevareministeriet vel ikke forlange af os? Nå ikke ... dertil kan jeg sige, at på grund af BSE (kogalskab) destrueredes 100.000 stykker kvæg for at stoppe spredning af sygdommen. Svinepest ... titusinder af grise aflivedes for at begrænse smittefaren. Mund- og klovsyge ... hundredtusindvis af køer, får og svin aflivedes i Storbritannien alene. Nej, det er usandsynligt, at Fødevareministeriet ville sætte fjerkræindustriens multimillion omsætning på spil, for at nogle få rundt omkring i landet kan flyve med brevduer. Husk at det var veterinærmyndighederne, der forlangte vaccination af brevduer mod paramyxovirus for at forhindre spredning til fjerkræindustrien. De har magt til at gøre det.

Findes der supermikrober?
Er fremkomst og spredning af en supermikrobe en fremtidsfantasi? Lad os se os omkring. I 1940erne kunne penicillin let gøre det af med de bakterier, der forårsagede meningitis. Men i dag i USA, grundet overdreven ordinering, er tre
fjerdedele af de bakterier der fremkalder meningitis resistente, og nye udbrud af meningitis har nået nye højder.

I Grækenland, hvor antibiotika kan købes frit og uden recept, er over halvdelen af alle forekommende bakterier resistente mod behandling. I Kenya, hvor man tilsætter antibiotika til kyllingefoder, er kyllingetarme nu fulde af bakterier resistente over for tetracyclin.

Hvor alvorlig er situationen da? I Madagascar er en enkelt stamme af pestbaciller nu resistent over for ampicillin, chloramphenicol, streptomycin, kanamycin, tetracyclin og sulfanomider. Og jeg gentager ...PEST. Det drejer sig ikke om filipenser her ... der er tale om PEST. Hvis det slippes løs, er vi på spanden.

Problemet er, at hvis supermikroberne får adgang, kan man ikke slippe afmed dem, man må leve med dem permanent. Beviser? I Norge blev en kyllingefarm ramt af Vancomycin-resistente Enterococci, VRE, forårsaget af antibiotika i foderet. De destruerede alle kyllingerne, demonterede hele anlægget og rensede det grundigt med klorin og bakteriedræbende midler. De indsatte en ny bestand fra et sygdomsfrit rugeri, og inden der var gået 3 uger havde alle kyllinger VRE. Hvis bare en enkelt resistent bakterie optages i organismen vil der inden længe være millioner af dem. I en kyllingemave kan der forekomme over en million bakterier.

Der er omkring to millioner duer i Storbritannien, d.v.s. to billioner bakterier ... heldigvis er de fleste af dem gavnlige. Men hvis dueejere vedbliver med at bruge antibiotika, vil de udslette de gavnlige bakterier, og gæt hvad der vil indtage deres plads ... de antibiotika-resistente - dræbermikroberne!

Så hvad sker der, hvis du får en resistent bakteriestamme ind på slaget? Sandsynligvis kommer du ikke til at flyve med duer igen. Hele bestanden vil skulle aflives, hvis de ikke allerede er døde. Slaget skal brændes. Du kan flytte, men selv det vil ikke gavne dig, hvis du er smittebærer.

Måske bruger du slet ikke antibiotika. Men tro ikke, at du kan være sikker af den grund. Hvis et af medlemmerne i din klub bruger dem, og hans duer bærer en stamme af antibiotika-resistente bakterier, og hvis jeres duer kommer i samme transportkurv, så vil de drikke af samme vandtrug, stå i de samme ekskrementer og æde det samme foder fra kurvens bund.

Et angreb af en antibiotika-resistent bakteriestamme kan være en lynhurtig proces, idet hele bakterie floraen i en dues mave/tarmsystem kan udskiftes totalt i løbet af kun 20 minutter.

Hvad er løsningen?
Hvad er så løsningen? Stop brugen af antibiotika; stop indkøb af antibiotika; hold op med at læse artikler, der anbefaler brugen af antibiotika; sig til dine venner at de ikke må bruge dem; bed din dyrlæge om ikke at ordinere dem; afliv alle duer, der gentagne gange viser sygdomstegn og lad bestanden derved opbygge naturlig immunitet. Kun på den måde vil brevduesport - og muligvis også menneskeheden - have en sikker fremtid.

Åhh ... kan jeg høre jer sige, det er noget der kan ske en gang i fremtiden, som vi ikke behøver at tage os af nu. Men hold øje med, hvad der bliver skrevet i duebladene og hvad der sker på laboratorierne, når du sender
afføringsprøver ind. De kan nu foretage en undersøgelse af bakteriernes følsomhed over for de forskellige slags antibiotika, der anvendes til bekæmpelse. Det gør de, fordi bakterier fundet i dueafføring er begyndt at blive resistente. Så vogt jer duer ... supermikoberne er på vej.