Mørklægning hæmmer fjerskifte
Logikken ved at bruge mørklægningssystemet beror i dets evne til at frembringe ungduer med en fuld vinge. Dette anses for at være særlig fordelagtigt ved de længere ungeflyvninger i slutningen af sæsonen. Det menes også, at unger på mørklægning modnes hurtigere, formodentlig fordi proteiner bestemt til fjervækst er til rådighed til andre formål.

Alligevel er mørklægningssystemet ikke blevet den magiske løsning til at vinde ungeflyvninger, som man først troede. Det kan faktisk have negative bivirkninger, og når man sammenligner det med unger opvokset i slag med naturlig belysning, kan det medføre ulemper på flere måder. Af og til ser man variationer af mørklægningssystemet tilpasset den enkelte brevduemand, men dette kan volde problemer. I deres iver efter at hævde sig i konkurrencen ved at bruge de mest moderne metoder til slagledelse overser de helt, hvad det faktisk er de forsøger at opnå med mørklægningen. De tror, at så længe de bare sørger for at mørklægge ungeslaget, så er det alt der behøves. Denne situation opstår, fordi nogle brevduefolk simpelthen ikke er der på de rette tidspunkter, når der skal åbnes og lukkes for slaget. De tager af sted på arbejde tidligt og kommer måske sent hjem, så de lukker når de går om morgenen og åbner igen når de kommer hjem om aftenen. På den måde er slaget mørklagt det meste af dagen. Og det kan have en drastisk effekt på duerne. Slaget og duerne får meget lidt eller slet ingen sol. Det skaber et miljø, hvor bakterier og svampe trives, og ungduernes fjerdragt mister konditionen.

Også de cirkadiske kredsløb, der regulerer duers stofskifte og normale opførsel, i særdeleshed deres søvncyklus, bliver slået helt i stykker, så de ikke længere ved, om det er nat eller dag. Det er nødvendigt, at dagslystimerne centreres omkring middag. Hele formålet med mørklægnings- systemet er at indbilde duerne, at det er tidligere på året end det virkelig er, og ikke at gøre dem fuldstændig forvirrede.

Beskadigede fjer
Et af problemerne ved mørklægningssystemet, hvadenten det udføres korrekt eller ikke, er at det forsinker udskiftning af defekte eller beskadigede fjer. Når ungen fjernes fra det trange rederum, som den sædvanligvis skal dele med en redeunge og måske også en forælder, skal den lære at flyve. Når en unge lærer sig at flyve, skal den kunne sætte af og lande i begrænsede pladsforhold, den skal undgå sammenstød med andre duer på slaget, og udenfor skal den lære at undgå ledninger og træer. I denne periode er ungen klodset og vil lave fejl, hvad der ikke kan undgå at gå ud over enkelte fjer, specielt vingefjerene. Hertil kommer, at kurvetræningen heller ikke er særlig skånsom ved fjerdragten. Naturen har forudset denne slitage på fjerdragten ved at gøre disse første ungefjer mere fleksible og ikke så stive som den voksne dues fjer.

Man kan sige, at de svarer til små menneskebørns mælketænder i forhold til det stærkere tandsæt, de senere i livet bliver erstattet af. Formålet med dueungens fældning er at udskifte disse slidte og beskadigede fjer, så den bliver i stand til at flyve længere afstande i de kommende måneder og tillige blive bedre isoleret mod kulden, når vinteren kommer. Mørklagte unger opnår ikke denne kvalitet i fjerdragten tids nok – de kan risikere at skulle igennem hele kapflyvningsprogrammet med slidte og defekte fjer. Disse fjer bliver måske ikke fuldt udskiftet før det følgende forår.

Lad os så se på det naturlige lyssystem. Under den systematiske udskiftning af fjer kunne man forestille sig, at flyveevnen ville blive drastisk nedsat. I naturen skulle man tro, at dette tab af fjer ville være skadeligt for dueungens mulighed for overlevelse, men denne forringelse i flyveevne kompenseres der for ved en stigning i stofskiftet som følge af hormoner, der udløses og sætter duen i topkondition.

Hos ældre duer kan dette fænomen ses ved en pludselig stigning i formen, når for eksempel en enkehan fælder sin første slagfjer. Mørklagte unger får ikke denne hormon-stimulerede opregulering af stofskiftet.

Normalt kontra mørkelagt slag
Unger der holdes i slag med normalt lysindfald taber fjer gennem hele fældningsprocessen. Men hvis de tvangsflyves regelmæssigt, trænes grundigt og fodres godt, så vil deres muskler og kardiovaskulære system blive udviklet og vil kompensere for den effektivitet, der mistes ved fældning af vingefjer.

Det kan sammenlignes med en flyvemaskine med et hul i den ene vinge, hvor motorerne må arbejde hårdere for at opretholde højde og hastighed. Fordelene ved disse fysiske træningsøvelser høstes senere, når fældningens højdepunkt er passeret, eller undervejs når en slagfjer er tre fjerdedele udvokset og lige før den næste slagfjer kastes. For så har man pludselig en due med muskler og hjerte til at klare en flyvning med ukomplette vinger – en due der nu har en næsten fuld vinge.

Flyveresultaterne kan forbedres drastisk, når denne situation opstår, og det kan forklare, hvorfor en unge pludselig og uventet kan brillere på en flyvning. Endnu en ulempe ved mørklægningssystemet er, at det begrænser ungernes mulighed for at nyde godt af sollyset. Sollys er meget stimulerende for sexlysten.

Altså kan duer, der kun udsættes for sollys en del af dagen, få nedsat kønsdriften. Dette vil indvirke negativt på præstationerne hos nogle af de ældre ungduer, især sådanne unge hanner, der flyves efter et enkemandslignende system, hvor de lukkes sammen med hunnerne før afsendelsen. Kønsdriften og motivationen vil ikke have nået toppunktet.

Sammenholdt med alt dette vil brevduefolk, når de første gang går over til mørklægningssystemet, ofte bare mørklægge et forhåndenværende slag med få eller ingen ændringer ud over mørklægningsgardiner eller skodder. Der ofres meget lidt tanke på konsekvenserne for luftfornyelsen på slaget. Det kan resultere i indelukket luft med et ringere iltindhold og et forøget indhold af udåndede kultveilte. Desforuden vil luftfugtigheden i slaget stige, og uddunstningen fra afføringen vil ikke blive udledt. Denne stillestående fugtige luft er ideel for væksten af bakterier og svampe, og følgelig vil luftbårne sygdomskim udvikles. Et sådant miljø vil være en risiko for duernes sundhed og velbefindende, og de vil ikke kunne yde deres bedste.

Endnu en bivirkning ved at begrænse sollysets adgang til slaget er, at det reducerer mængden af ultraviolette stråler, som jo er antibakterielle. Ultraviolet destruerer hurtigt bakterier, der befinder sig i latent tilstand på slaget eller i luften. Og slag, der er mørklagte i morgentimerne går glip af morgensolen, der ellers ville opvarme og tørre slaget.

Sygdomskim har derfor et ideelt miljø at udvikle sig i. Det er en interessant tanke, at stigningen i ungduesyge synes at være sammenfaldende med udbredelsen af mørklægningssystemet. Endnu en funktion, som sollyset har for dueungerne, er at stimulere produktionen af vitaminer og væksthormoner, og i et naturligt oplyst slag vil man se ungerne drage fordel af solens stråler.
Man vil se dem ligge med udbredte vinger for at få så meget sol som muligt. Slag, der er mørklagt i morgen- eller dagtimerne går glip af en stor del af denne vigtige stimulus. Endnu en ulempe ved mørklagte slag er, at de ofte er køligere end åbne slag eller slag med vinduer af glas eller PVC, som giver fuld adgang for sollyset.

Et koldt slag bevirker, at duerne kræver mere næring for at kunne holde en stabil legemstemperatur. Form og kondition bliver sværere at opretholde, fordi fedt og glukose bruges til stabilisering af legemstemperaturen, som så tærer på energireserverne - den energi, duerne behøver på træningsturene, især efterhånden som de bliver længere.

Solen har endnu en vigtig funktion for ungerne, nemlig at hjælpe dem til at foretage en stedbestemmelse af deres hjem. Dueunger iagttager solen stige op fra øst og koordinerer dens bue med et internt biologisk ur, og dette hjælper dem til at stedbestemme slagets beliggenhed.


Større tab ved mørklægning - læs fortsættelsen her