NÅR EN ZOO FLYTTER … og hvad det kan medføre for brevdueejere!
Kilde: Dyrlæge Gordon A. Chalmers, Alberta, Canada. Artiklen er hentet fra www.racingpigeonscienceproject.com v/American Racing Pigeon Union.
Oversat af Jens Pedersen, "Brevduen"
For en del år siden begyndte en ven af mig, som er professor ved et universitet i Canada, at diskutere begrebet ”flytning af Zoo”. Hvad betyder det egentlig? Jo, det handler om, at når fugle eller dyr, inklusive mennesker, flyttes fra ét sted i landet – eller i verden – til et andet, så medfører de en vis mængde biologisk bagage. Denne biologiske bagage kan sammenlignes med en Zoo på grund af de mange forskellige biologiske væsener, der eksisterer i alle levende skabninger. Altså medbringer disse skabninger uafvidende et antal biologiske organismer, faktisk deres egen Zoo, bestående af forskellige typer parasitter, bakterier, virus, svampe m.m., som måtte befinde sig i og på deres krop på det aktuelle tidspunkt.Flytning og sammenføring af duer Når der specifikt er tale om brevduer, kan man se, at når de importeres fra andre lande, eller når de transporteres fra den ene ende af landet til den anden eller inden for et lokalområde, ja selv når duer fra flere slag afsendes samlet til flyvning, så medbringer hver af disse duer en biologisk bagage af et vist omfang. Hvis der eksempelvis er duer, der har fjerlus eller mider, er det en let sag for disse eksterne parasitter at blive overført til andre duer i samme forsendelse eller til duer i det slag, de senere ankommer til.
Mange af de biologiske organismer, der udgør denne rejsende Zoo er uskadelige, og deres overførsel til andre duer er uden konsekvens. Sammenblanding af et antal ensartede organismer med forskellig genetisk baggrund udgør en biologisk mekanisme for udveksling af genetisk materiale inden for den samme art. Noget af det nytilførte genetiske materiale er gavnligt for vedkommende arts overlevelse. Andet genetisk materiale overført ved sammenblanding af ensartede organismer af forskellig oprindelse er måske ikke gavnligt for disse organismer.
Men ….. som vi alle kender til fra kedelige, ja til tider uhyggelige oplevelser, så kan disse rejsende Zoo medbringe passagerer, som vi ønsker var blevet hjemme. Et af de bedste og seneste eksempler på en passager, som vi gerne ville have undgået er paramyxovirus (PMV-1). Denne virus – en meget nær slægtning af Newcastle Disease virus – dukkede først op i Mellemøsten, rejste gennem Middelhavslandene til resten af Europa og Storbritannien og kom sluttelig til Amerika.
Fordi virus kræver levende væv at overleve i, blev denne virus overført til modtagelige duer til udklækning i deres cellevæv (oftest i tarme eller næse/svælg). Uden endnu at vise symptomer på sygdom blev disse duer så smittebærere. Resultatet blev voldsomme sygdomsangreb hvor som helst smittebærende duer indførtes på slag med modtagelige duer.
 Konsekvens af flytning Det er vigtigt at gøre sig klart, at når duer eller andre fugle og dyr transporteres, gennemlever de en periode hvor de udsættes for et betydeligt stress. Hjernen sender alarmsignaler til forskellige væv gennem hypofysen på hjernens underside.
En af de vigtigste grupper af væv, der modtager disse alarmsignaler, er binyrerne, som befinder sig i forenden af nyrerne. Binyrerne udsender derpå kemiske budbringere i form af steroider kendt som kortikostereoider. Et resultat af disse kortikostereoiders virkning er undertrykkelse af immunforsvaret. På den måde kommer en stor del af forsvarssystemet på nedsat alarmberedskab, og når kroppens forsvar er på lavt blus har sygdom let spil.
Virus der er gemt i legemsceller er ikke længere tilgængelige for kontrol fra systemet af forsvarsceller og –væsker, og de begynder at formere sig. De undslipper fra celler og invaderer andre celler. Millioner af nye viruspartikler produceres på den måde, og mange af dem udskilles i afføring, fra næseborene o.s.v. og bliver således let tilgængelige for optagelse i andre duer, der er modtagelige for smitte.
Herpesvirus, der er mere almindeligt forekommende end vi tror, er en af de blinde passagerer, som ikke blot findes i importerede duer men også hos fastboende duer i mange dele af verden. I stressperioder begynder også den at formere sig i de inficerede duers cellevæv. Ligesom andre virus benytter herpesvirus cellevævene som udklækningsanstalt for flere og flere viruspartikler. Faktisk bliver den levende due et fabrikskompleks, hvorfra millioner af viruspartikler kværnes ud.
Den vil dræbe nogle duer på slaget før modstandskraften opbygges til et niveau, der beskytter resten af bestanden. Ligesom ved herpesvirus infektioner hos andre arter, inklusive mennesker, hvoraf dog størstedelen opnår resistens, vil nogle få individer vedblive at være bærere med virus sikkert gemt i kropsvævet indtil den næste stressperiode giver dem mulighed for at formere sig og blive udskilt i afføring eller diverse kropsvæsker.
”Due-aids” En forholdsvis nytilkommen virus hos brevduer er en organisme kaldet circovirus. Denne virus er først for nylig blevet identificeret hos brevduer på det amerikanske kontinent. På samme måde som AIDS hos mennesker ødelægger denne virus tilsyneladende vigtige celler i immunsystemet, så duerne bliver modtagelige for smitte fra en lang række andre sygdomme.
Til belysning af dette vigtige punkt kan det nævnes, at indgående undersøgelser af denne sygdom viste, at duer inficeret med circovirus også havde en række andre infektioner ….. for eksempel chlamydia sp. (årsag til en lidelse kaldet henholdsvis chlamydiose eller psittakose, når det findes hos papegøjearter, og ornitose når det angriber andre fuglearter), trichomonose-organismer, adenovirus, paramyxovirus, koppevirus, herpesvirus, svamp så vel som infektioner forårsaget af arter af E.coli og salmonella (paratyfus) bakterier.
Denne lange række af sekundære og tertiære infektioner hos duer inficeret med circovirus understreger den meget betydningsfulde rolle, som denne virusorganisme har, først ved at ødelægge forsvarsceller i kroppen og dernæst ved at lade så mange forskellige sygdomsfremkaldende organismer invadere cellevævet. Det er et held for os dueejere, at aviær influenzavirus – herunder nogle af de mest dødsensfarlige stammer, der er almindelige hos vandfugle og andre vilde fugle – simpelthen ikke fremkalder sygdom hos duer, ej heller er duer medvirkende til at sprede denne sygdom, som er af så stor betydning for fjerkræindustrien. Denne bestanddel af den biologiske Zoo betragter tilsyneladende ikke duer som gæstfri værter, og det forekommer ikke sandsynligt, selv under et udbrud af sygdommen i fjerkræfarme med forbud mod transport af duer, at duer kan blive impliceret i spredning og videreførelse af aviær influenza.
Andre organismer der er sygdomsfremkaldende hos duer fungerer stort set på lignende måde – de invaderer og angriber i stressperioder. Den organisme, der fremkalder trichomonose (gul knop) hos duer, er en lille dråbeformet parasit kaldet trichomonas gallinæ, som lever på overfladen i duens mund, svælg og kro. I perioder med stress, eksempelvis i ungers fravænningsperiode, i kapflyvningssæsonen o.l., kan denne organisme vise stigende aktivitet, formere sig og invadere overfladevævet på de nævnte steder. Nogle af disse organismer vil også invadere leveren, hvor de fremkalder en alvorlig lidelse, som kan være dødelig, især for unger men også for ældre duer.
Se billeder af circovirusen her.  Flere slags gul knop Den organisme der forårsager trichomonose (gul knop) er interessant, fordi den findes som flere forskellige stammer, der varierer stærkt i deres evne til at fremkalde sygdom. Nogle er helt uskadelige og fremkalder ingen eller kun meget svage sygdomstegn. I den anden ende af spektret findes der andre stammer, hvor overførsel af nogle enkelte organismer fra den ene due til den anden kan resultere i alvorlig sygdom med dødelig udgang.
Undersøgelser foretaget for mange år siden af en mand ved navn Stabler viste endvidere, at hvis mund, svælg og kro hos en due blev koloniseret af en mild stamme af organismen, så var denne milde stamme overordentlig effektiv som beskyttelse mod indtrængen af en stærk, sygdomsfremkaldende stamme, der normalt ville være dødelig.
I den forbindelse kan det nævnes, at visse at de stammer af gul knop organismer, der for tiden forekommer i Europa, i stigende omfang er ved at blive resistente over for den medicin, der sædvanligvis bruges til behandling.
Dette vil naturligvis forøge risikoen for, at stammer af disse organismer, der følger med importerede duer før eller senere også vil få fodfæste i andre verdensdele og forvolde uoprettelig skade. Hvis vi ikke har brugbar medicin til at bekæmpe denne organisme med, bør vi overveje som en sidste udvej at indføre uskadelige stammer af gul knop i vore duer ….. som Stabler gjorde for år tilbage ….. og på den måde prøve at beskytte dem mod de nye superstærke organismer fra andre lande.
Flytning af biologiske Zoo må blive et begreb af vigtighed for enhver person eller organisation, som eksporterer og importerer dyr og fugle, ikke mindst for os som brevdueejere. Når vi forestiller os det meget store antal biologiske væsener vi kan indføre på vore slag gennem import fra andre lande, gennem transport af duer inden for landets grænser og gennem kapflyvning, så kan vi indse, hvor relativt let det er at flytte den ene biologiske Zoo efter den anden ind i vores egen baghave.
Se billeder af trichomonose her.
|