BREVDUER MED GPS - fortsat I Konstruktion af GPS-enheden - fortsat Lagringsenheden kan gemme ca. 90.000 positioner, der kan gemmes én position per sekund og batteriernes holdbarhed er ca. 3 timer.
Under flyvningerne gemmer GPS-enheden således alle positioner i den interne hukommelse. Når flyvningen er overstået, så kan alle informationer blive overført til den Personlige Computer. Her kan alle data blive behandlet og efterfølgende visualiseret på et landkort. I tilfælde af strømsvigt under flyvningen, da vil alle positioner blive lagret i flash RAM (en hukommelsesenhed/chip) som betyder, at ingen data vil gå tabt. Disse data kan hentes ned fra GPS-enhedens standard protokol (kaldet en NMEA som er forkortelsen for; National Marine Electronics Association) der kort fortalt anvendes til at transmittere data med. Der kan både være tale om simple data (også kaldet; binary format) eller mere komplekse størrelser (også kaldet; ASCII format). Alle disse data bliver indlæst og behandlet i et software program (kaldet; Visual Basic) som foretager ”oversættelsen” til mere brugbare informationer – som herefter kan viderebehandles på PC´eren.

» BREVDUER MED GPS - fortsat II

Figur 1. Diagram af GPS-enheden
Hjælpemidler til træning og testflyvning: Nederst til højre ses seletøjet, øverst til højre selve GPS-enheden. De andre ting er vægte af træ og plastik.
GPS-enheden går i luften
Træningen af duerne: Vi brugte voksne brevduer, der var vant til orienteringseksperimenter. Duerne fik 3 mdr. til at vænne sig til seletøj og vægte. Først blev det prøvet at komme 25 gram vægte på duerne med det samme, men duerne virkede meget foruroliget, og vi fjernede derfor straks vægten, og prøvede os frem langsomt med 8 gram og endte til sidst på 35 gram. I den første tid med seletøj og vægte på, opførte duerne sig mærkeligt, og satte sig i bunden af dueslaget i underlige positioner, med et underligt udtryk som ville de sige: ”Hvad sker der her?” Efter et stykke tid begyndte de at opfører sig normalt, men blev stadig ved med at pikke på seletøj og vægte.
Test flyvninger: Efter nogle korte testflyvninger i Minden og Frankfurt i begyndelsen af September 1999, besluttede man at afvikle den endelige testflyvning 27-28 September 1999. Som slipssted blev valgt Obermörlen, ca. 30 km nord for Frankfurt, en lokalitet forskere har benyttet ved forsøg med brevduer i 22 år. Ti forskellige duer bar GPS-enheder, otte duer bar vægte og yderligere 11 duer uden nogen vægte. På denne måde kunne man se om der var forskel på opførsel af duer med og uden GPS-enhed. Ved denne testflyvning ville de mange uafklarede spørgsmål, hvordan det egentlig ville virke, blive klarlagt.
Slipstedet: Valget af Obermörlen skete af to grunde: Stedet var et gennemprøvet slipsted og havde samtidig en moderat afstand, nok til at teste GPS-enhederne. Obermörlen har også hvad man kalder en slipstedsafvigelse (Release site bias). Dette betyder at duernes startorientering afviger permanent et vist antal grader fra den direkte retning mod slaget. Ved Obermörlen viser startorienteringen altid en afvigelse mod øst. Gennemsnitsafvigelsen viste i årene før 1993 en afvigelse fra 114-184 grader, og i foråret 2000 en afvigelse fra 157-172 grader. Den lige vej hjem ville være 185 grader. En af grundene til at bruge GPS-enheder på duerne, er netop at finde ud af hvordan duerne retter op på den forkerte slipstedsafvigelse. Derfor er spørgsmålet: Ville dette også blive vist på vores lille testflyvning? Der havde i 22 år været gode erfaringer med Obermörlen, og da vores udstyr er ret dyrt ønskede vi det naturligvis tilbage. Udover dette er topografien interessant (Figur 2) da en bakke en dalsænkning og et bjerg vil tvinge duerne til at vælge retning.
 Figur 2. Topografien ved slipstedet (Rød plet). Eichberg bakke, en dalsænkning samt en bjergkæde forhindrer duens tur hjemad.
Flyvningens resultat Før den egentlige flyvning slog vi GPS-enheden til, for at modtagerne kunne spore satellitterne, lavede et hurtigt check og slap derefter duerne fri. Ved gennemførelse af denne flyvning, var vi nervøse for resultatet da det var i slutningen af september med lunefuldt vejr. Den sidste due med en modtager kom næste dag. Af de 10 duer med GPS-enheder, lykkedes det at udmåle de 9 flyveruter, da 1 modtager svigtede. Hver flyverute bestod af ca. 10.000 positioner og hjemkomsttiden kunne måles fra alle 10 duer. Syv af de ni flyveruter var komplette (Figur 4) fra slipsted til slaget. 2 andre tilfælde tog så lang tid at batterierne løb tør for strøm.
 LÆS FORTSÆTTELSEN HER
|