09-09-2010 01:29:40

PRÆSENTATIONER
DAGENS DUE
UGENS SMIL
ROSINEN I PØLSE...
BREVDUE - AVISEN
BREVDUER - UDLAND
BREVDUER - DANMARK
BREVDUER - V I D E O
BREVDUER - YOUTUBE
BREVDUER FASTPRIS
DANMARKS REKORDER


ARTIKLER
"STATISTIK 2010"
SORTE 8. MAJ 2010
SOLSTORME 2010
"STATISTIK 2008"
"STATISTIK 2009"
2009 - ET ÅR MED MASSEVIS AF FRONTER
FLYVEPLAN 2009
BREVDUESPORTENS LØSLADERGUIDE
ANALYSE FOR BEGYNDERE
KAPFLYVNINGS-ANALYSER
GODE & DÅRLIGE SLIPSTEDER
KAPFLYVNING FRA SVERIGE & METROLOGI
KLIMABÆLTER & KAPFLYVNINGSRUTER
BREVDUER & SOLVINDE
FRONTREGN & MORDANT
11 HJEM UD AF 2.300
NATURENS SORTERING
SOMMERREVY 2007
ADENOVIRUS
COCCIDIER
GUL KNOP
STJERNEFORMEDE FLYVNINGER
BREVDUE SUNDHED
ROSSBY-BØLGERNE
INTERNATIONALE KAPFLYVNINGER 2007
FARERNE VED MØRKLÆGNING
DANMARKS ÆLDSTE BREVDUEFORENING
MAGNETFELTER
BREVDUEHJERNER PÅ TURBO
BREVDUER & LIVET
ANTIBIOTIKA
GENETISK PRÆGNING
BREVDUER MED GPS
NÅR EN ZOO FLYTTER
KRAV TIL DUESLAGET
BREVDUER I KRIGEN
LØSLADELSER & FREMTIDEN!

9. SE VEJRET HER!


KRAV TIL DUESLAGET
Går du med tanker om at prøve kræfter med Brevduesporten, så er kravene til et dueslag noget af det første som du skal sætte dig nærmere ind i. Jeg vil her kort prøve at beskrive nogle af de tanker som du bør gøre dig inden du går i gang – og det skal understreges, at der ikke kun findes én løsningsmodel men rigtigt mange.

Eftersom jeg gennem de forgangne år har flyttet slagadresse 8 gange – og hver gang har startet på en frisk med et ”nyt”/andet dueslag, så har jeg naturligvis gjort mig mine erfaringer på denne front – såvel gode som mindre gode. Så hvis jeg herigennem kan bidrage til – at du ikke begår de samme fejl som jeg har været igennem – men gør de rigtige ting rigtigt første gang, så er du allerede godt på vej!

Det er meget vigtigt med et godt dueslag – det kan være helt afgørende for duernes helbred og velbefindende, samt ikke mindst de resultater som duerne gerne skal flyve hjem til slaget. Dueslaget skal være et sted hvor duerne føler sig godt trygge – et sted med atmosfære som duerne kan kalde for deres eget hjem.

KRAV TIL DUESLAGET


 » FLERE FOTO´S AF FORSKELLIGE BREVDUESLAG


Inde i dueslaget er det vigtigt, at der er rigeligt med plads til alle, for det er nemlig ikke helt tilfældigt hvordan duerne deler pladserne imellem sig. Duerne tilkæmper sig deres helt eget ”territorium” inde i dueslaget – det kan være alt lige fra en simpel siddeplads, et hjørne på gulvet, en eller flere reder – samt meget andet. Det kan blive af helt afgørende betydning, at hver due har noget som den kan kalde for "sit eget" – og som den vil forsvare lige til det sidste!

Et ordsprog der passer godt til Brevduerne er følgende; ”Ude er godt - men hjemme er bedst”. Duernes instinkt er nemlig sådan, at de altid vil gøre alt hvad de kan - for at komme så hurtigt hjem igen som overhovedet muligt – hjem at forsvare og indtage deres ”territorium”. Derfor er det vigtigt med et godt dueslag – hvis du har planer om, at duerne skal kunne flyve nogle topplaceringer hjem til dig!

Hvornår er et dueslag godt?
For at et dueslag kan fungere optimalt i det daglige, er der flere ting, der skal være i orden. Byg slaget, så der ikke er for mange hjørner - det letter rengøringen på slaget. Slagets klima skal være i orden. Slaget skal helst vende rigtigt - i forhold til både sol og vind. Slaget skal være bygget forsvarligt, så ubudne gæster - både de to- og de firbenede - ikke har adgang. Vælg materialer, der er lette at arbejde med. Et træslag går du som regel aldrig fejl af - og træ er let at arbejde med!

Før du begynder byggeriet, skal du selvfølgelig have afgjort med dig selv, hvor mange duer, at du vil have, idet slagets størrelse er helt afhængig af denne beslutning. Materialevalget kan godt spille en vis rolle her. Vælger du f.eks. at lave slagets bund af træplader, så opnår du den mindste spildprocent ved at tage udgangspunkt i pladernes standard mål som typisk er 122 cm. x 244 cm.

Et af de vigtigste krav til slaget er kravet til frisk luft - uden træk. Ved frisk luft forstås den luft, hvori der er tilstrækkelig med ilt, ca. 18 %, og hvori kulsyreindholdet ikke overstiger 0,5 % og uden giftige substanser af nogen art. Den relative luftfugtighed skal helst ligge under 70 %, og så er det ønskelig, at der ikke pludselig forekommer store temperaturudsving.

Følgende er meget vigtigt:
1. Slaget må aldrig overfyldes med duer
2. Der må ikke forekomme træk
3. Store temperatursvingninger skal undgås
4. Den forbrugte luft skal kunne føres bort

I hviletilstand bruger en due af ”normal” størrelse ca. 16 liter luft i døgnet, og ved normal fodring udskiller den ca. 12 liter kulsyre i samme tidsrum. Lidt mere firkantet sagt, så har jeg også ofte brugt den tommelfingerregel som hedder maksimalt 1 due per 1 kubikmeter luft.

Duerne er som regl aktive fra solen går op til den går ned igen – så de bevæger sig en hel del i løbet af et døgn, og der skal derfor erstattes meget mere luft og bortskaffes meget mere kulsyre, end de opgivne tal - ca. det dobbelte.

Brevduer har en højere legemstemperatur end pattedyr, nemlig omkring 41 graders celcius. Denne varme opstår ved forbrænding af foderet, og duen giver selvfølgelig denne varme videre til sine omgivelser. Da omgivelsernes temperatur som regel er langt lavere end duens kropstemperatur, vil duen stræbe efter at gøre varmetabet så lille som muligt. Derfor sidder specielt helt unge duer i kolde perioder ofte tæt sammen og de strutter med fjerene, så der kan opstå et beskyttende, isolerende luftlag mellem fjerene - alt sammen for at mindske varmetabet. Duerne bruger megen energi på at holde temperaturen på et acceptabelt niveau, hvorfor det er vigtigt, at sørge for fedtholdig ernæring.

Ved temperatur i omgivelserne på ca. 12 - 23 grader celcius er den normalt producerede varme tilstrækkelig til at holde legemstemperaturen konstant, men ligger den over 23 grader, opstår der vanskeligheder for duen med varmeafgangen, og disse vanskeligheder bliver endnu større, hvis duen skal ”arbejde” kraftigt. At problemet bliver større i takt med temperaturstigninger, siger sig selv. Ved temperaturer over 30 grader kan det gå ud over duernes fysiske form. Blot dette for at pointere, at det er meget vigtigt, at der hele tiden er frisk luft på slaget. Hvis ikke dueslaget har den ønskede luftcirkulation – så er der altid mulighed for efterfølgende at installere et ventilationssystem, så forholdene for duerne bliver optimale.

Overflødig varme hos brevduer afgives til omgivelserne i form af vanddampe. Men da duerne ikke har svedekirtler - bortset fra føddernes underside - må de søge at afgive denne varme ved et forceret åndedræt. Duerne sidder da med åbent næb og hiver efter vejret. Ved høj varme og høj luftfugtighed er det derfor forståeligt, at duerne må anvende en masse energi for på denne måde at blive af med deres overskudsvarme.

I hviletilstand afgiver en mellemstor due godt 2 gram vand pr. døgn. For at frigøre sig for denne vandmængde, må en due udånde megen dampmættet luft. Den relative fugtighed på et dueslag, skal derfor være så ringe som muligt, - helst under 70 %. Hvis luften udenfor allerede har en fugtighedsprocent på mere end dette, vil den relative luftfugtighed på slaget selvfølgelig være endnu højere.

Dette er grunden til, at man IKKE bør anvende eternitplader indvendig, når man bygger sit dueslag - brug i stedet for fugtabsorberende materialer, f. eks. træ.

En meget vigtig faktor at tage i betragtning ved bygning af et dueslag er at undgå årsager til træk, hvilket vil sige, at slagets åbninger IKKE bør vende mod den herskende vindretning på stedet. Kan dette kombineres med, at slagets facade vender sådan, at morgensolens varme udnyttes, er grundlaget for et godt dueslag til stede.

At lave gulvet, siderne, samt at få taget lagt på, er der ingen problemer i. Vedrørende siderne, da kan det ofte være lettest at lave lægteskeletter, som stilles op på gulvet, hvorefter disse lægteskeletter beklædes med de materialer, man nu har besluttet at bruge. Det kan ikke anbefales, at man anvender spånplader, da disse ofte i op til flere år efter montering udskiller dampe som ikke er behagelige at indånde.

Det er bestemt unødvendigt at isolere et dueslag.

Selve indretningen af slaget er det, der kan give de fleste udfordringer, idet slaget bør indrettes efter de duer og de systemer som du ønsker at arbejde med. Med systemer menes her den måde hvorpå du ønsker at motivere og arbejde med dine duer på. Som eksempel herpå kan nævnes det naturlige system, enkemandssystemet, pindhanner og –hunner og forskellige ungesystemer. Disse vil jeg prøve at beskrive mere uddybende i en senere artikel.

Er du nybegynder i den ”ædle kunst” at bygge dueslag, bør du besøge nogle andre brevduemedlemmer, så du kan få nogle tips og ideer. På den måde undgår du, at lave alle de fejl, som vi andre har lavet.

Efterhånden bruger de fleste Brevdueholdere reolreder, som har flere fordele, bl.a. er de lette at rengøre, rederne kan bruges under forårets sammenparringer - og sidst men ikke mindst: parret har her deres eget domæne, hvor enhver parring kan foregå uden at blive forstyrret af andre af slagets beboere. Vær opmærksom på, at disse reder kan/skal have forskellig størrelse - igen, alt efter system og formål.

Umiddelbart vil jeg dog foreslå reolreder i følgende ca, størrelser: bredde 40-80 cm, dybde 40-50 cm og højde 30-40 cm. I et rederum af denne størrelse kan duerne parre sig, samt have en redeskål med æg og unger. Redeskålen med æg bør kunne stilles på en lille forhøjning, så rugningen kan foregå i fred for de store unger. Siddetrekanter eller små reoler placeres på slaget, så duerne har et sted at sidde.

Vælger du bygge en voliere, så skal du starte med et godt fundament, hvorpå volierens skelet placeres. Som tråd kan det anbefales, at du vælger fintmasket minktråd. Sørg for, at volieren er sikret mod rovdyr mindst 50 cm. ned i jorden. Der bør fjernes ca. 30 cm. jord i volieren, hvorefter der efterfyldes med hvidt, vasket strandsand , med mindre du vælger en løsning med tremmegulv.

Den absolut billigste - og bestemt ikke den dårligste - løsning med hensyn til bygning af et dueslag, er at bygge et såkaldt voliereslag. Slaget bygges som alle andre slag, men forsiden ”spares væk”. Begge typer af volierer kan bruges til dette slag. Det siger sig selv, at den åbne forside skal være i læsiden. Kan du acceptere at komme lidt senere i gang med avlen eller resultaterne på flyvningerne hvert år, er denne konstruktion en billig og god løsning.

Hvordan kommer jeg i gang?
Hvis det er første gang, at du stifter bekendtskab med Brevduesporten, så er det meget tilrådeligt, at du forinden tager ud og ser nogle forskellige brevdueslag, for at få lidt mere praktisk inspiration til arbejdet.

DANSK BREVDUESPORT er dig gerne behjælpelig med at finde og arrangere nogle besøg i dit lokalområde. Send en e-mail til MAIL@BREVDUESPORT.DK og du vil straks blive kontaktet for en nærmere aftale!

Med Sportslig Hilsen
DANSK BREVDUESPORT


[ TILBAGE | PRINT ]

NYHEDSBREV








DEBATTEN
REGIONSMØDER 2010
NØGLE - ADGANG
EFTERLYSNING
KØB, SALG & BYTTE
ORDET ER FRIT
RIS & ROS
SPØRG "EXPERTEN"


BREVDUE-CHAT
ONLINE DUESNAK


LOKALE NYHEDER
MEDLEMMER
FORENINGER
SEKTION 11
SEKTION 12
SEKTION 21
SEKTION 22
SEKTION 31
SEKTION 32
SEKTION 33
SEKTION 34
SEKTION 41
SEKTION 42
SEKTION 52
SEKTION 54
SEKTION 61
SEKTION 62
SEKTION 53
SEKTION 63
OM OS

1. BØRSEN
2. BERLINGSKE TIDENDE
3. INFORMATION.DK
3. JYLLANDS-POSTEN
3. SPORTS NYHEDER!
4. BT
5. POLITIKKEN
6. EKSTRABLADET
8. RADIO DR P3

DANSK BREVDUESPORT • © 2003-2010 • E-mail: MAIL@BREVDUESPORT.DK